Halskæde
På engelsk: NECKLACE
nek'-las (rabhidh, "kæde"): Et halskædesmykke, båret enten for sig selv (Ez 16,11) eller med vedhæng (Es 3,19), såsom halvmåner (Es 3,18) eller ringe (1 Mos 38,25); undertiden lavet af guld (1 Mos 41,42; Dan 5,29) eller af snore med ædelsten (Højs 1,10). Selv trækdyr blev undertiden smykket sådan af kongelige (Dom 8,26). Det blev anset for at antyde stolthed (Sl 73,6) eller sønlig troskab (Ordsp 1,9). Ordet forekommer ikke i KJV, men sådanne smykker har altid været populære i alle de bibelske lande.
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.