Hamat

Fæstning, hovedstaden i et af kongerigerne i Øvre Syrien af samme navn, ved Orontes, i Libanons dal, ved den nordlige grænse af Israels land (4 Mos 13,21; 34,8), ved foden af Hermon (Jos 13,5) i retning mod Damaskus (Zak 9,2; Jer 49,23). Den kaldes “det store Hamat” i Am 6,2 og “Hamat-Soba” i 2 Krøn 8,3.

Hamat, nu Hamah, havde en aramæisk befolkning, men hittitiske monumenter, der er fundet dér, viser, at det på et tidspunkt må have været besat af hittitterne. Det var blandt farao Thothmes III’s erobringer. Dets konge, Tou eller Toi, sluttede forbund med David (2 Sam 8,10), og i 740 f.Kr. indgik Azarja en alliance med det mod Assyrien. Det blev dog erobret af assyrerne, og dets nitten distrikter blev sat under assyriske guvernører. I 720 f.Kr. gjorde det oprør under en vis Yahu-bihdi, hvis navn, sammensat med Israels Guds navn (Yahu), måske viser, at han var af jødisk oprindelse. Men oprøret blev slået ned, og Hamats folk blev ført bort til Samaria (2 Kong 17,24, 30), hvor de fortsatte med at dyrke deres gud Ashima. Hamah ligger smukt ved Orontes, 32 miles nord for Emesa og 36 syd for ruinerne af Assamea.

Kongeriget Hamat omfattede den store slette, der ligger på begge bredder af Orontes fra kilden nær Ribla til Assamea mod nord, og fra Libanon mod vest til ørkenen mod øst. “Indgangen til Hamat” (4 Mos 34,8), som var den nordlige grænse for Israels land, førte fra vest mellem Libanons nordlige ende og Nusairiyeh-bjergene.