Hanna

Gunst, nåde; en af levitten Elkanas hustruer og mor til Samuel (1 Sam 1; 2). Hendes hjem var i Ramatajim-Sofim, hvorfra hun hvert år plejede at tage til Shilo, hvor tabernaklet var blevet rejst af Josva, for dér at deltage i ofringen af slagtofre efter loven (2 Mos 23,15; 34,18; 5 Mos 16,16), sandsynligvis ved påskefesten (jf. 2 Mos 13,10). Ved et af disse “årlige” besøg, bedrøvet på grund af Peninnas opførsel over for hende, gik hun alene ud, og knælende for Herren ved helligdommen bad hun lydløst. Ypperstepræsten Eli, som sad ved indgangen til det hellige sted, lagde mærke til hende, og da han misforstod hendes karakter, fordømte han hårdt hendes opførsel (1 Sam 1,14-16). Efter at have hørt hendes forklaring trak han sin sårende anklage tilbage og sagde til hende: “Gå i fred; og Israels Gud give dig det, du har bedt ham om.” Måske var beretningen om Manoas hustru ikke ukendt for hende. Derefter trak Elkana og hans familie sig tilbage til deres stille hjem, og dér, før endnu en påske, fødte Hanna en søn, som hun i taknemlig erindring om Herrens godhed kaldte Samuel, dvs. “hørt af Gud.” Efter at barnet var vænnet fra (sandsynligvis i sit tredje år), bragte hun ham til Shilo, til Herrens hus, og sagde til den gamle præst Eli: “Ak, min herre, jeg er den kvinde, som stod her hos dig og bad til Herren. Om dette barn bad jeg; og Herren har givet mig det, jeg bad ham om: derfor har også jeg overgivet ham til Herren; så længe han lever, er han overgivet til Herren” (1 Sam 1,27, 28, RV). Hendes hjertes glæde fik da afløb i den bemærkelsesværdige profetiske sang (2,1-10; jf. Luk 1,46-55), som indeholder den første betegnelse af Messias under dette navn (1 Sam 2,10, “Salvede” = “Messias”). Og således skiltes Samuel og hans forældre. Han blev efterladt i Shilo for at gøre tjeneste “for Herrens ansigt.” Og hvert år, når de drog op til Shilo, bragte Hanna sit fraværende barn “en lille kappe” (hebr. meil, et udtryk brugt om efodens “kåbe”, som ypperstepræsten bar, 2 Mos 28,31), en præstelig dragt, en lang overkjortel (1 Krøn 15,27), som han kunne gøre tjeneste i i tabernaklet (1 Sam 2,19; 15,27; Job 2,12). “Og drengen Samuel voksede for Herrens ansigt.” Efter Samuel fik Hanna tre sønner og to døtre.