Haran

Hebr. haran; dvs. “bjergbo.” Teras ældste søn, bror til Abraham og Nakor og far til Lot, Milka og Jiska. Han døde før sin far (1 Mos 11,27), i kaldæernes Ur.

Hebr. haran, dvs. “udtørret;” eller sandsynligvis fra det akkadiske charana, der betyder “en vej.” En berømt by i Vestasien, nu Harran, hvor Abram blev, efter at han havde forladt kaldæernes Ur, indtil hans far Tera døde (1 Mos 11,31, 32), hvorefter han fortsatte sin rejse til Kanaans land. Den kaldes “Charran” i LXX og i ApG 7,2. Den kaldes “Nakors by” (1 Mos 24,10), og Jakob boede her hos Laban (30,43). Den lå ved floden Belik, en biflod til Eufrat, omkring 70 miles oven for det sted, hvor den løber sammen med denne flod i Øvre Mesopotamien eller Paddan-Aram, og omkring 600 miles nordvest for Ur i lige linje. Den lå på karavaneruten mellem øst og vest. Den nævnes senere blandt de byer, som Assyriens konge indtog (2 Kong 19,12; Es 37,12). Den var kendt af grækerne og romerne under navnet Carrhae.

Søn af Kaleb af Juda (1 Krøn 2,46) med hans medhustru Efa.