Shilo

shi'-lo (shiloh): Profetien i 1 Mos 49,10, "Scepteret skal ikke vige fra Juda, .... før Shilo kommer," osv., har været genstand for meget forskellige fortolkninger. Den reviderede engelske oversættelses randnote giver som alternative gengivelser: "`Indtil han kommer til Shilo, idet folkeslagenes lydighed tilhører ham' Eller, ifølge syrisk: `Indtil han kommer, som det tilhører,'" osv.

(1) Fra de tidligste tider er passagen blevet betragtet som messiansk, men gengivelsen i teksten, som tager "Shilo" som et egennavn med en betydning som "fredelig" (sammenlign Es 9,6, "Fredsfyrste"), lider under den vanskelighed, at Shilo ikke findes andre steder som personnavn i Det Gamle Testamente, og det er heller ikke let at udlede den ønskede betydning af det. Desuden blev ordet ikke personligt anvendt om Messias i nogen af de gamle oversættelser, som snarere forudsætter en anden læsning (se nedenfor). Bortset fra en rent fantasifuld passage i Talmud (sammenlign Driver, Gen, 413) synes denne anvendelse ikke at forekomme tidligere end Seb. Munsters version i det 16. århundrede (1534).

(2) Gengivelsen "indtil han kommer til Shilo", hvor Shilo opfattes som navnet på et sted, ikke en person, er plausibel, men den anses for ikke at give nogen passende mening i sammenhængen. Den forkastes derfor nu også af de fleste nyere forskere.

(3) Den 3. gengivelse, som betragter Shilo som en repræsentation af hebraisk shelloh = shiloh for 'asher low, "hvis (det er)", har til sin fordel, at dette tydeligvis er den læsning, der forudsættes i Septuaginta, Peshitta og dette er tydeligvis den læsning, der forudsættes i Septuaginta, Peshitta og de jødiske targumer, og som synes at blive hentydet til i Ez 21,27, "indtil han kommer, hvis ret det er." Efter denne opfattelse har passagen stadig en messiansk reference, skønt kritikere hævder, at den i så fald må betragtes som sen i sin oprindelse. Andre fortolkninger behøver ikke at opholde os. Se for detaljer de udførlige drøftelser i Hengstenbergs Christology, I, 54 ff, engelsk oversættelse, kommentarerne af Delitzsch, Driver og Skinner til Genesis (især Excursus II hos Driver) og artiklerne i de forskellige bibelordbøger.

Se også PROPHECY.

James Orr

(Den mest almindelige form er shiloh, men den forekommer 8 gange som shilo og 3 gange som Shilow; Selo, Selom): En by i Efraims lod, hvor Israel samledes under Josva ved afslutningen af erobringskrigen (Jos 18,1). Her blev land tildelt de syv stammer, som endnu ikke havde fået deres dele. En kommission blev sendt ud for at »beskrive landet i syv dele«; da dette var gjort, blev arvelodderne tildelt ved lodkastning. Her blev også levitternes byer i de forskellige stammers områder tildelt dem (Josva 18-21). Fra Silo drog Ruben og Gad bort til deres hjem øst for Jordan; og her samledes stammerne til krig mod disse to, fordi de havde misforstået deres opførelse af det store alter i Jordandalen (Josva 22). Af Dom 18,31 lærer vi, at Guds hus i dommertiden var i Silo; men der er ingen angivelse af, hvornår helligdommen blev flyttet dertil fra Gilgal. Pigerne fra Silo blev taget til fange af benjaminitterne ved en fest, mens de dansede i vingårdene; dette var blevet planlagt af de andre stammer for at skaffe benjaminitterne hustruer uden selv at blive draget til ansvar (21,21 ff.). Mens Herrens hus blev stående her, var det et valfartssted (1 Sam 1,3). Til Silo blev Samuel bragt og indviet til tjeneste for Gud (1 Sam 1,24). Helligdommen blev ledet af Eli og hans onde sønner; og gennem Samuel blev dommen over deres hus forkyndt. Filistrenes erobring af arken, Hofnis og Pinehas’ fald og den gamle præsts og hans svigerdatters død fulgte med rystende hast (1 Sam 1; 1 Sam 4). Helligdommen i Silo kaldes et »tempel« (1 Sam 1,9; 1 Sam 3,3) med dørstolpe og døre (1 Sam 1,9; 1 Sam 3,15). Den var derfor en mere varig bygning end det gamle telt. Se TABERNAKLET; TEMPLET. Den synes at være blevet ødelagt, sandsynligvis af filistrene; og vi finder præsterne af Elis hus i Nob, hvor de blev massakreret på Sauls befaling (1 Sam 22,11). Den ulykke, der ramte Silo, gjorde et dybt indtryk på folkets sind, selv om vi ikke har nogen beretning om selve hændelsen, så profeterne kunne bruge den som et virkningsfuldt eksempel (Sl 78,60; Jer 7,12; Jer 26,6). Her søgte Jeroboams hustru forgæves råd hos den blinde, gamle profet Akija på sin søns vegne (1 Kong 14,2; 1 Kong 14,4), og stedet var stadig beboet på Jeremias’ tid (Jer 41,5).

Silos beliggenhed angives i Dom 21,19 som »nord for Betel, øst for den landevej, der går op fra Betel til Sikem, og syd for Lebona«. Dette er meget tydeligt og peger bestemt på Seilun, et ruinområde på en høj nordøst for en lille slette, omkring 9 miles nord for Beitin (Betel) og 3 miles sydøst for Khan el-Lubban (Lebona), øst for landevejen til Sikem (Nablus). Stien til Seilun forlader hovedvejen ved Sinjil, går østpå til Turmus `Aya og derpå nordpå over sletten. En dyb dal løber nord for stedet og afskærer det fra de tilstødende høje, i hvis sider der findes klippeudhuggede grave. En god kilde springer frem højere oppe i dalen. Der er nu ingen vingårde i området; men tegn på deres gamle dyrkning findes på de terrasserede skråninger omkring.

Ruinerne på højen stammer fra forholdsvis moderne bygninger. Ved foden af højen ligger en moské, som hurtigt forfalder. Et lille stykke mod sydøst ligger en bygning, som synes at have været en synagoge. Den kaldes af de indfødte Jami` el-`Arba`in, »De Fyrres moské«. Der er mange cisterner.

Lige over højderyggen mod nord, på en terrasse, er der i klippen udhugget en grov firkant på 400 fod gange 80 fod. Dette kan have været stedet for »Herrens hus«, som var i Silo.

W. Ewing