Shilo

Forstås almindeligvis som en betegnelse for Messias, “den fredelige”, sådan som ordet betyder (1 Mos 49,10). Vulgata oversætter ordet med “han, som skal sendes”, med hentydning til Messias; Revised Version, randnote, “indtil han kommer til Shilo”; og LXX, “indtil det, som er hans, kommer til Shilo.” Det er enklest og mest naturligt at gengive udtrykket som i KJV: “indtil Shilo kommer”, og tolke det som et egennavn (jf. Es 9,6).

Shilo, et hvilested, en by i Efraim, “på nordsiden af Betel”, som den ligger 10 miles (ca. 16 km) fra (Dom 21,19); det moderne Seilun (det arabiske navn for Shilo), en “masse af formløse ruiner.” Her blev tabernaklet rejst efter erobringen (Jos 18,1-10), og her blev det stående gennem hele dommertiden, indtil arken faldt i filistrenes hænder. “Intet sted i det centrale Israels land kunne være mere afsides end denne tidlige helligdom, intet mere konturløst end landskabet omkring; ja, så konturløst var landskabet og så afsides stedet, at selve stedet fra den hellige Hieronymus’ tid indtil dets genopdagelse af dr. Robinson i 1838 var glemt og ukendt.” Jeremias henviser til det (7,12.14; 26,4-9) fem hundrede år efter dets ødelæggelse.