Hellig
På engelsk: Saint
En, der er skilt ud fra verden og indviet til Gud; en, der er hellig af bekendelse og ved pagt; en troende i Kristus (Sl 16,3; Rom 1,7; 8,27; Fil 1,1; Hebr 6,10).
De “hellige”, der omtales i Jud 1,1:14, er sandsynligvis ikke Kristi disciple, men den “utallige skare af engle” (Hebr 12,22; Sl 68,17), med henvisning til 5 Mos 33,2.
Dette ord bruges også om de hellige døde (Matt 27,52; Åb 18,24). Det blev ikke brugt som en særskilt titel for apostlene og evangelisterne og for en “åndelig adel” før det fjerde århundrede. I den betydning er det ikke en bibelsk titel.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).