Helligdom

Betegner (1) Det hellige land (2 Mos 15,17; jf. Sl 114,2); (2) templet (1 Krøn 22,19; 2 Krøn 29,21); (3) tabernaklet (2 Mos 25,8; 3 Mos 12,4; 21,12); (4) det hellige sted, nærværets sted (gr. hieron, tempelhuset; ikke naos, som er tempelområdet med dets forgårde og søjlegange), 3 Mos 4,6; Ef 2,21, RV, randnote; (5) Guds hellige bolig i himlen (Sl 102,19). I den endelige tilstand er der egentlig “ingen helligdom” (Åb 21,22), for Gud og Lammet “er helligdommen” (RV, “tempel”). Alt er dér helliget ved det guddommelige nærvær; alt er helligdom.