Hellig sammenkomst
På engelsk: Convocation
Easton's Bible Dictionary
Et møde af religiøs karakter, til forskel fra congregation, som var mere generelt og handlede om politiske og juridiske anliggender. Derfor kaldes det en “hellig sammenkomst.” Sådanne sammenkomster var sabbatterne (3 Mos 23,2, 3), påsken (2 Mos 12,16; 3 Mos 23,7, 8; 4 Mos 28,25), pinsen (3 Mos 23,21), basunfesten (3 Mos 23,24; 4 Mos 29,1), ugefesten (4 Mos 28,26) og løvhyttefesten (3 Mos 23,35, 36). Den store faste, den årlige forsoningsdag, var “den hellige sammenkomst” (3 Mos 23,27; 4 Mos 29,7).
International Standard Bible Encyclopedia
Sammenkaldelse
kon-vo-ka'-shun: En gengivelse af miqra', især i det hyppige udtryk "hellig sammenkaldelse"; men ordet bruges undertiden alene, f.eks. 4 Mos 10,2; Es 1,13; Es 4,5. På en hellig sammenkaldelse måtte intet arbejde udføres. Udtrykket adskiller sig fra "højtidelig forsamling", som i Pentateuken kun anvendes om de afsluttende fester ved enden af påsken og løvhyttefesten, mens "hellig sammenkaldelse" bruges om sabbatten og alle de store helligdage i den mosaiske lovgivning.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).