Heliodorus

he-li-o-do'-rus (Heliodoros): Skatmester for den syriske konge Seleukos 4., Filopator (187-175 f.Kr.), den nærmeste forgænger for Antiokos Epifanes, som gennemførte den hellenisering, som Seleukos og "Tobias-sønnerne" havde påbegyndt. Da Seleukos havde påtrængende brug for penge til at betale den gæld til Romerne, som var en følge af Scipios sejr over Antiokos den Store ved Magnesia (190 f.Kr.), fik han gennem Apollonius, statholder over Cølesyrien (Israels land) og Fønikien, at høre om den formue, som skulle være opbevaret i templet i Jerusalem, og han sendte Heliodorus på hærværk. (2. Mak. 3) for at plyndre templet og bringe dets indhold til ham. Om den rigdom, der på denne tid blev indsamlet i templet, kan man se i Josefus (Ant., 4,7,2). Templet synes at have tjent som bank, hvor private indskud fra enker og forældreløse blev opbevaret for større sikkerhed, og i 2. Mak. 3,15-21 beretttes om den panik, som opstod i Jerusalem, da Heliodorus kom med væbnet følge for at gribe templets indhold (se Stanley, Lectures on the History of the Jewish Church, 3, 287). Trods Onias', overpriesteren, protest gik Heliodorus i gang med at gennemføre sit hverv, da der "gennem Åndernes Herre og al magts Fyrste" blev til en stor åbenbaring, som gjorde ham falde ned "omgivet af dyb mørke" og stum. Da han var "næsten ved at dø" blev han gennem Onias' forbøn ført tilbage til liv og styrke og "vidnede for alle mennesker om det store Guds gerninger, som han havde set med sine egne øjne." Beretningen i 2. Mak. 3 nævnes ikke af nogen anden historiker, skønt 4. Mak. omtaler plyndringen af templet og tillægger gerningen Apollonius. Raffaello brugte begivenheden til at skildre på væggene i Vatikanet pave Julius 2.s sejr over Pavekirkens fjender.

J. Hutchison