Himmelens legeme

KJV oversætter det hebraiske idiom, etsem ha-shamayim, med »himmelens legeme« (2 Mos 24,10). En mere korrekt gengivelse gives i Revised Version (British and American): »selve himlen«, idet ordet `etsem forstås i dets idiomatiske brug som en forstærkende form, der er afledt af dets bogstavelige betydning, »ben«, som »styrke«, »substans« og derefter som »selv« (sammenlign Job 21,23); den blå, skyfri himmels substans, altså den klare himmel selv.