Himmel
På engelsk: Heaven
Easton's Bible Dictionary
Definitioner. Udtrykket “himmel og jord” bruges til at betegne hele universet (1 Mos 1,1; Jer 23,24; ApG 17,24). Efter jødisk opfattelse var der tre himle:
(a) Hvælvingen, som i “himlens fugle” (1 Mos 2,19; 7,3, 23; Sl 8,8, osv.), “himlens ørne” (Klag 4,19), osv.
(b) Stjernehimlen (5 Mos 17,3; Jer 8,2; Matt 24,29).
(c) “Himlenes himmel” eller “den tredje himmel” (5 Mos 10,14; 1 Kong 8,27; Sl 115,16; 148,4; 2 Kor 12,2).
Betydningen af ordene i grundteksten:
(a) Det sædvanlige hebraiske ord for “himle” er shamayim, en flertalsform, der betyder “højder”, “ophøjede steder” (1 Mos 1,1; 2,1).
(b) Det hebraiske ord marom bruges også (Sl 68,18; 93,4; 102,19, osv.) som svarende til shamayim, “høje steder”, “højder”.
(c) Heb. galgal, bogstaveligt et “hjul”, gengives med “himmel” i Sl 77,18 (RV, “hvirvelvind”).
(d) Heb. shahak, gengivet med “himmel” (5 Mos 33,26; Job 37,18; Sl 18,11), i flertal “skyer” (Job 35,5; 36,28; Sl 68,34, randnote “himle”), betyder sandsynligvis hvælvingen.
(e) Heb. rakia er nært forbundet med (d) og gengives med “firmamentum” i Vulgata, hvorfra vores “firmament” kommer (1 Mos 1,6; 5 Mos 33,26, osv.), opfattet som en fast udstrækning.
Metaforisk betydning af udtrykket. Es 14,13, 14; “himlens døre” (Sl 78,23); himlen “lukket” (1 Kong 8,35); “åbnet” (Ez 1,1). (Se 1 Krøn 21,16.)
Åndelig betydning. Stedet for de retfærdiges evige salighed; boligen for afdøde ånder.
(a) Kristus kalder det sin “Faders hus” (Joh 14,2).
(b) Det kaldes “paradis” (Luk 23,43; 2 Kor 12,4; Åb 2,7).
(c) “Det himmelske Jerusalem” (Gal 4: 26; Hebr 12,22; Åb 3,12).
(d) “Himmeriget” (Matt 25,1; Jak 2,5).
(e) Det “evige rige” (2 Pet. 1,11).
(f) Den “evige arv” (1 Pet 1,4; Hebr 9,15).
(g) Det “bedre land” (Hebr 11,14, 16).
(h) De salige siges at “sætte sig til bords med Abraham, Isak og Jakob” og at være “i Abrahams skød” (Luk 16,22; Matt 8,11); at “regere med Kristus” (2 Tim 2,12); og at nyde “hvile” (Hebr 4,10, 11).
I himlen består de retfærdiges salighed i at eje “evigt liv”, “en evig vægt af herlighed” (2 Kor 4,17), fritagelse for alle lidelser for evigt, befrielse fra alt ondt (2 Kor 5,1, 2) og fra de ugudeliges selskab (2 Tim 4,18), salighed uden ophør, “glædens fylde” for evigt (Luk 20,36; 2 Kor 4,16, 18; 1 Pet 1,4; 5,10; 1 Joh 3,2). Den troendes himmel er ikke kun en tilstand af evig salighed, men også et “sted”, et sted “beredt” for dem (Joh 14,2).
International Standard Bible Encyclopedia
him'-mel.
Se ASTRONOMI.
International Standard Bible Encyclopedia
Himmel (Sky)
ski (shachaq, "fint støv" eller "sky", tilsyneladende fra [?] shachaq, "at gnide", "at pulverisere"; samaritansk: shechaqayyah i stedet for hebraisk shamayim; sachq = "sky", "fint støv"):
1. I Det Gamle Testamente:
Revised Version (britisk og amerikansk) har "skies" for King James Versions "clouds" i Job 35,5; Job 36,28; Job 37,21; Sl 36,5; Sl 57,10; Sl 68,34; Sl 78,23; Sl 108,4; Ordsp 3,20; Ordsp 8,28, i hvilke passager BDB støtter gengivelsen i King James Version. I Sl 89,6; Sl 89,37 har Revised Version (britisk og amerikansk) "sky" for King James Versions "heaven". Engelske oversættelser har "sky" i 5 Mos 33,26; 2 Sam 22,12; Job 37,18; Sl 18,11; Sl 77,1; Es 45,8; Jer 51,9. Ordet forekommer hovedsagelig i poetiske passager.
2. I Det Nye Testamente:
I Det Nye Testamente oversættes ouranos med "heaven" (King James Version "sky") i forbindelse med vejret i Matt 16,2; Matt 16,3; Luk 12,56. I Hebr 11,12 finder vi "himlens stjerner" ("the sky") som et billede på en stor mængde. Forestillingen om, at den synlige "himmel" kun er det kuppelformede gulv i en højere verden, gør det dog ofte vanskeligt at afgøre, om "himmel" i visse passager kan identificeres med himlen eller ej.
Se HIMMEL; KOSMOGONI.
Alfred Ely Day
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).