Himmel

Definitioner. Udtrykket “himmel og jord” bruges til at betegne hele universet (1 Mos 1,1; Jer 23,24; ApG 17,24). Efter jødisk opfattelse var der tre himle:

(a) Hvælvingen, som i “himlens fugle” (1 Mos 2,19; 7,3, 23; Sl 8,8, osv.), “himlens ørne” (Klag 4,19), osv.

(b) Stjernehimlen (5 Mos 17,3; Jer 8,2; Matt 24,29).

(c) “Himlenes himmel” eller “den tredje himmel” (5 Mos 10,14; 1 Kong 8,27; Sl 115,16; 148,4; 2 Kor 12,2).

Betydningen af ordene i grundteksten:

(a) Det sædvanlige hebraiske ord for “himle” er shamayim, en flertalsform, der betyder “højder”, “ophøjede steder” (1 Mos 1,1; 2,1).

(b) Det hebraiske ord marom bruges også (Sl 68,18; 93,4; 102,19, osv.) som svarende til shamayim, “høje steder”, “højder”.

(c) Heb. galgal, bogstaveligt et “hjul”, gengives med “himmel” i Sl 77,18 (RV, “hvirvelvind”).

(d) Heb. shahak, gengivet med “himmel” (5 Mos 33,26; Job 37,18; Sl 18,11), i flertal “skyer” (Job 35,5; 36,28; Sl 68,34, randnote “himle”), betyder sandsynligvis hvælvingen.

(e) Heb. rakia er nært forbundet med (d) og gengives med “firmamentum” i Vulgata, hvorfra vores “firmament” kommer (1 Mos 1,6; 5 Mos 33,26, osv.), opfattet som en fast udstrækning.

Metaforisk betydning af udtrykket. Es 14,13, 14; “himlens døre” (Sl 78,23); himlen “lukket” (1 Kong 8,35); “åbnet” (Ez 1,1). (Se 1 Krøn 21,16.)

Åndelig betydning. Stedet for de retfærdiges evige salighed; boligen for afdøde ånder.

(a) Kristus kalder det sin “Faders hus” (Joh 14,2).

(b) Det kaldes “paradis” (Luk 23,43; 2 Kor 12,4; Åb 2,7).

(c) “Det himmelske Jerusalem” (Gal 4: 26; Hebr 12,22; Åb 3,12).

(d) “Himmeriget” (Matt 25,1; Jak 2,5).

(e) Det “evige rige” (2 Pet. 1,11).

(f) Den “evige arv” (1 Pet 1,4; Hebr 9,15).

(g) Det “bedre land” (Hebr 11,14, 16).

(h) De salige siges at “sætte sig til bords med Abraham, Isak og Jakob” og at være “i Abrahams skød” (Luk 16,22; Matt 8,11); at “regere med Kristus” (2 Tim 2,12); og at nyde “hvile” (Hebr 4,10, 11).

I himlen består de retfærdiges salighed i at eje “evigt liv”, “en evig vægt af herlighed” (2 Kor 4,17), fritagelse for alle lidelser for evigt, befrielse fra alt ondt (2 Kor 5,1, 2) og fra de ugudeliges selskab (2 Tim 4,18), salighed uden ophør, “glædens fylde” for evigt (Luk 20,36; 2 Kor 4,16, 18; 1 Pet 1,4; 5,10; 1 Joh 3,2). Den troendes himmel er ikke kun en tilstand af evig salighed, men også et “sted”, et sted “beredt” for dem (Joh 14,2).