Hinnom dal

hin'-om (ge hinnom, Jos 15,8; Jos 18,16; "søn af Hinnoms dal" (ge bhen hinnom), Jos 15,8; Jos 18,16; 2 Krøn 28,3; 2 Krøn 33,6; Jer 7,31 og flg.; 19,2.6; 32,35; "sønnerne (børnene) af Hinnoms dal" (ge bhene hinnom), 2 Kong 23,10; eller blot "dalen", bogstaveligt "hulningen" eller "kløften" (ha-gay'), 2 Krøn 26,9; Neh 2,13; Neh 2,15; Neh 3,13; Jer 31,40 og muligvis også Jer 2,23 (ovenstående steder er i den hebraiske tekst; der forekommer nogle variationer i Septuaginta)): Betydningen af "Hinnom" er ukendt; udtrykkene ben Hinnom og bene Hinnom foreslår, at det er et egenavn; i Jer 7,32; Jer 19,6 ændrer profeten det til "slaktersslottsdalen", og nogle har derfor ment, at det oprindelige navn må have haft en behagelig betydning.

1. Bibelsteder og historie:

Den lå nær Jerusalems mure, "ved indgangen til Harssith-porten" (Jer 19,2)„ Dalportenen åbnede ind til den (Neh 2,13; Neh 3,13). Grænsen mellem Juda og Benjamin løb langs den (Jos 15,8; Jos 18,16). Den var skueplads for afgudsdyrkelse på Akaz' tid (2 Krøn 28,3) og på Manasses tid, som "lod sine børn gå gennem ilden i søn af Hinnoms dal" (2 Krøn 33,6), men Josija søgte gennem sine reformer "at vanhellige Tofet, som ligger i børnenes (randnote: "sønnens") Hinnoms dal, for at ingen skulle lade sin søn eller datter gå gennem ilden til Molek" (2 Kong 23,10). Det var på grund af disse onde praksisser, at Jeremias (7,32; 19,6) forkyndte navneændringen. Til denne dal blev lig sandsynligvis kastet for at blive opædt af hundene, som det foregår i Wady er-Rababi den dag i dag, og ilden blev her holdt brændende for at forbrænde byens affald. Sådan sammenhænge førte til, at Ge-Hinnom (Nye Testamente "Gehenna") blev "et billede på Helvede" (Milton, Paradise Lost, i, 405).

Se GEHENNA.

2. Beliggenhed:

Hinnoms dal er af forskellige forfattere blevet placeret i hver af Jerusalems tre store dale. For den østlige eller Kedrons dal taler det, at Eusebius og Hieronymus (Onom) placerer "Gehennom" under Jerusalems østlige mur, og de muhammedanske geografer Muqaddasi og Nasir-i-khusran kalder Kedrons dal Wady Jahamum. Den jødiske forfatter Kimchi identificerer også Josafats dal (dvs. Kedron) med Hinnom. Disse opfattelser skyldes sandsynligvis identifikationen af den østlige dal, på grund af dens nærhed til Templet, som skueplads for den sidste doms "Josafats dal" af Joel 3,2--og den deraf følgende overflystring der af billedet af de ugudeliges straf, Gehenna, efter at den gamle geografiske placering af Hinnoms dal var blevet glemt længe siden. Ved udvalg af hellige steder fra det 4. kristne århundrede og fremad er der ikke blevet vist nogen kritisk topografisk skarpsindethed før helt moderne tid. Der er tre mere end tilstrækkelige argumenter mod denne opfattelse: (1) Kedrons dal benævnes altid nachal og ikke gay' (se KEDRON); (2) "Gai-porten" lå tydeligvis ikke øst for byen; (3) En-rogel, som lå ved begyndelsen af Hinnoms dal og øst for den (Jos 15,8; Jos 18,16) kan ikke være "Jomfruens kilde", det gamle Gihon (2 Sam 17,17).

Se GIHON.

Flere ansete moderne forfattere har søgt at identificere Tyropæon-dalen (el Wad) med Hinnom, men da Tyropæon blev indlemmet inden for byens mure før Manasses tid (se JERUSALEM), er det praktisk talt umuligt, at den kunne have været skueplads for børneoffer--en ritualpraksis som må have fundet sted uden for byens grænser (2 Kong 23,10 osv.).

3. Wady er-Rababi:

Den klareste geografiske kendsgerning findes i Jos 15,8; Jos 18,16, hvor vi ser, at grænsen mellem Juda og Benjamin gik fra En-rogel "langs søn af Hinnoms dal"; hvis det moderne Bir Eyyub er En-rogel, som sikkert er mest sandsynligt, så er Wady er-Rababi, kendt fra traditionen som Hinnom, korrekt således benævnt. Det er muligt, at navnet strakte sig til det store åbne land dannet af sammenløbet af de tre dale; nogle ville placere Tofet på dette sted, men der er ingen grund til at udvide navnet ud over den egentlige kløft. Wady er-Rababi begynder i en lavvandet, åben dal vest for Jaffaporten, i hvis midte ligger Birket Mamilla; nær Jaffaporten drejer den syd i ca. 500 m, og dens løb er her dæmmet for at danne en stor sø, Birket es Sultan. Herunder krummer den gradvis østpå og stiger hurtigt mellem sider af bar klippe, meget stejlere i oldtiden. Kort før dalen fødes ud i den brede Kedrons dal ligger det traditionelle sted for AKELDAMA (se dette).

E. W. G. Masterman