Hinnom

En dyb, smal kløft, der adskiller Zions Bjerg fra det såkaldte “Det onde råds bjerg.” Den fik sit navn fra “en gammel helt, Hinnoms søn.” Den nævnes første gang i Jos 15,8. Den havde været det sted, hvor de afgudsdyrkende jøder brændte deres børn levende for Molok og Ba'al. En bestemt del af dalen blev kaldt Tofet, eller “ildovnen”, hvor børnene blev brændt. Efter eksilet gjorde jøderne, for at vise deres afsky for stedet, denne dal til byens losseplads, og til ødelæggelsen af affaldet antages det, at en ild blev holdt konstant brændende dér.

Jøderne forbandt to forestillinger med denne dal: (1) ofrenes lidelser, som var blevet ofret dér; og (2) snavs og forrådnelse. Den blev således i den folkelige bevidsthed et symbol på de ondes bolig i det hinsidige. Den kom til at betegne helvede som de ondes sted. “Det kunne vises med utallige eksempler, at jøderne udtrykte helvede, eller de fordømtes sted, med dette ord. Ordet Gehenna [den græske sammentrækning af Hinnom] blev på Kristi tid aldrig brugt i nogen anden betydning end som betegnelse for stedet for fremtidig straf.” Om dette faktum kan der ikke være nogen tvivl. I denne betydning bruges ordet elleve gange i vor Herres taler (Matt 23,33; Luk 12,5; Matt 5,22, osv.).