Hovedbeklædning

Ikke i almindelig brug blandt hebræerne. Den nævnes første gang i 2 Mos 28,40 (KJV, “huer”; RV, “hovedprydelser”). Den blev især brugt som prydelse (Job 29,14; Es 3,23; 62,3). Det hebraiske ord, der bruges her, tsaniph, betyder egentlig en turban, folder af linned viklet om hovedet. Det hebraiske ord peer, brugt i Es 61,3, hvor det gengives med “skønhed” (KJV) og “krans” (RV), er en hovedbeklædning eller turban båret af kvinder (Es 3: 20, “huer”), præster (2 Mos 39,28), en brudgom (Es 61,10, “prydelse”; RV, “krans”). Ez 16,10 og Jon 2,5 skal forstås om turbanen, der er viklet om hovedet. Det hebraiske shebisim (Es 3,18), i den autoriserede engelske oversættelse gengivet med “hårnet” og i randnoten “netværk”, betegner sandsynligvis en slags netformet hovedbeklædning. Det “horn” (hebr. keren), der nævnes i 1 Sam 2,1, er den hovedbeklædning, som druserne på Libanonbjerget kalder tantura.