Horn

Trompeter var i begyndelsen horn, gennemboret ved spidsen, brugt til forskellige formål (Jos 6,4, 5).

Flasker eller kar blev lavet af horn (1 Sam 16,1, 13; 1 Kong 1,39).

Men ordet bruges også billedligt om de fremspringende hjørner på brændofferalteret (2 Mos 27,2) og på røgelsesalteret (30,2). Hornene på brændofferalteret skulle smøres med blodet fra den slagtede tyr (29,12; 3 Mos 4,7-18). Forbryderen fandt, når hans forbrydelse var uagtsom, et tilflugtssted ved at gribe fat i alterets horn (1 Kong 1,50; 2,28).

Ordet betegner også en bakketop eller en højdedragstop (Es 5,1, hvor ordet “bakke” er gengivelsen af det samme hebraiske ord).

Dette ord bruges også billedligt om styrke (5 Mos 33,17) og ære (Job 16,15; Klag 2,3). Horn er symboler på magt, herredømme, herlighed og vildskab, da de er det vigtigste middel til angreb og forsvar hos de dyr, der er udstyret med dem (Dan 8,5, 9; 1 Sam 2,1; 16,1, 13; 1 Kong 1,39; 22,11; Jos 6,4, 5; Sl 75,5, 10; 132,17; Luk 1,69, osv.). Udtrykket “frelsens horn,” anvendt om Kristus, betyder en frelse med styrke eller en stærk frelser (Luk 1,69). At have hornet “ophøjet” betegner fremgang og sejr (Sl 89,17, 24). At “løfte” hornet er at handle hovmodigt (Zak 1,21).

Horn er også symbol på kongelig værdighed og magt (Jer 48,25; Zak 1,18; Dan 8,24).