Hovmodig

hi'-mind-ed: I moderne brug betegner det sindets ophøjethed i god betydning, men tidligere blev det brugt til at betegne oppustethed i dårlig betydning, stolthed, arrogance. Det er oversættelsen af hupselophroneo, "at være hovmodig," "stolt," "overlegen" (Rom 11,20, "Vær ikke hovmodig, men frygt"; 1 Tim 6,17, "Påbyd dem, som er rige .... at de ikke må være hovmodige"); af tuphoo "at indhylle i tåge eller røg," trop., at indhylle i indbildskhed, at gøre stolt, osv. (2 Tim 3,4, "Forrædere, overilede, hovmodige," RV (britisk og amerikansk) "opblæste"; sammenlign 1 Tim 3,6; 1 Tim 6,4). "Ingen kan være hovmodig uden at tænke bedre om sig selv og værre om andre, end han bør tænke" (Crabb, English Synonyms).

W. L. Walker