Hovedklæde

(Heb. peer), 2 Mos 39,28 (RV, “hovedklæder”); Ez 44,18 (RV, “klæder”), betegner egentlig en turban båret af præster, og i Es 3,20 (RV, “hovedklæder”) en hovedbeklædning eller tiara båret af kvinder. Det hebraiske ord, der gengives sådan, betyder bogstaveligt et smykke, som i Es 61,10 (RV, “krans”), og i Ez 24,17, 23 “klæde” (RV, “hovedklæde”). Det bestod af et stykke stof viklet om hovedet. I 2 Mos 28,40; 29,9 er det oversættelsen af et andet hebraisk ord (migba’ah), som betegner den almindelige præsts turban (RV, “hovedklæde”), til forskel fra ypperstepræstens mitra.