Spring til indhold

Indvielse

På engelsk: Consecration

Det at vie eller udskille noget til tilbedelsen af eller tjenesten for Gud. Abrahams slægt og Levis stamme blev således indviet (2 Mos 13,2, 12, 15; 4 Mos 3,12). Hebræerne viede deres marker og kvæg, og undertiden krigsbyttet, til Herren (3 Mos 27,28, 29). Ifølge Moseloven var de førstefødte, både blandt mennesker og dyr, indviet til Gud.

I Det Nye Testamente betragtes kristne som indviet til Herren (1 Pet 2,9).

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).