Ish-Boshet
På engelsk: Ish-bosheth
Easton's Bible Dictionary
Skammens eller ydmygelsens mand, den yngste af Sauls fire sønner og den eneste, der overlevede ham (2 Sam 2-4). Hans navn var oprindelig Eshba'al (1 Krøn 8,33; 9,39). Han var omkring fyrre år gammel, da hans far og tre brødre faldt i slaget ved Gilboa. Gennem indflydelse fra Abner, Sauls fætter, blev han anerkendt som efterfølger til Sauls trone og herskede over hele Israel, undtagen Judas stamme (over hvem David var konge), i to år, med Mahanajim øst for Jordan som sin hovedstad (2 Sam 2,9). Efter en urolig og usikker regeringstid blev han myrdet af sin vagt, som stak ham ned, mens han sov på sin bænk ved middagstid (2 Sam 4,5-7); og efter at have hugget hans hoved af bragte de det til David, som strengt irettesatte dem for dette koldblodige mord og befalede, at de straks skulle henrettes (9-12).
International Standard Bible Encyclopedia
ish-bo'-sheth (ish-bosheth, "skammens mand"' Iesbosthe): Kaldet 'eshba`al, "Ba'als mand" (1 Krøn 8,33), og yishwi, "Jahves mand" (?), måske for 'isheyo (1 Sam 14,49). Sammenlign ESHBAAL og ISHVI (King James Version "Ishui"). Vi har sandsynligvis navnets rette betydning i Eshbaal og Ishvi, idet ordene Ba'al og Jahve ofte udskiftes med hinanden. Ændringen til Ish-Boshet, "skammens mand," i 2 Samuel, hvor beretningen om hans skammelige mord fortælles, kan bedre forklares som en henvisning til dette (se MEPHIBOSHETH, hvis navn også blev ændret fra Merib-Ba'al af lignende grunde), end at man her finder en antydning af Ba'alsdyrkelse; men se HPN, 121, hvor ændringen forklares som en rettelse foretaget af de skriftlærde som følge af profetiske protester.
En af Sauls sønner (1 Krøn 8,33; 1 Krøn 9,39; 1 Sam 14,49), som, da hans far og brødre blev dræbt i slaget ved Gilboa (1 Sam 31,1), blev udråbt til konge over Israel af Abner, føreren for Sauls hær, i Mahanajim (2 Sam 2,8). Ish-Boshet var på dette tidspunkt 40 år gammel og regerede over Israel i 2 år (2 Sam 2,10). Juda udråbte imidlertid David til sin konge. Følgen blev krig (2 Sam 2,12). Davids hus fik overtaget over Sauls hus (2 Sam 3,1), men krigen sluttede ikke, før Abner, vred på grund af den irettesættelse han havde fået af Ish-Boshet for sit ulovlige forhold til Rispa, Sauls medhustru, sluttede sig til David (2 Sam 3,6). Davids betingelse om, at Mikal, hans hustru, skulle gives tilbage til ham, før der kunne sluttes fred, blev opfyldt af Ish-Boshet (2 Sam 3,14), men det var først efter Abners død, at Ish-Boshet synes at have opgivet håbet om at bevare sin magt (2 Sam 4,1). Det skammelige mord på Ish-Boshet begået af hans egne hærførere er omtalt i 2 Sam 4,5 ff. David straffede morderne, som havde ventet belønning, og begravede Ish-Boshet i Abners grav i Hebron (2 Sam 4,12).
Arthur L. Breslich
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).