Ish-Boshet

Skammens eller ydmygelsens mand, den yngste af Sauls fire sønner og den eneste, der overlevede ham (2 Sam 2-4). Hans navn var oprindelig Eshba'al (1 Krøn 8,33; 9,39). Han var omkring fyrre år gammel, da hans far og tre brødre faldt i slaget ved Gilboa. Gennem indflydelse fra Abner, Sauls fætter, blev han anerkendt som efterfølger til Sauls trone og herskede over hele Israel, undtagen Judas stamme (over hvem David var konge), i to år, med Mahanajim øst for Jordan som sin hovedstad (2 Sam 2,9). Efter en urolig og usikker regeringstid blev han myrdet af sin vagt, som stak ham ned, mens han sov på sin bænk ved middagstid (2 Sam 4,5-7); og efter at have hugget hans hoved af bragte de det til David, som strengt irettesatte dem for dette koldblodige mord og befalede, at de straks skulle henrettes (9-12).