Abner

Lysets fader; dvs. “oplysende”, søn af Ner og Sauls onkel. Han var øverstbefalende for Sauls hær (1 Sam 14,50; 17,55; 20,25). Han førte først David ind ved Sauls hof efter sejren over Goliat (1 Sam 17,57). Efter Sauls død blev David gjort til konge over Juda og regerede i Hebron. Blandt de andre stammer var der en fjendtlig stemning mod Juda; og Abner, som stod i spidsen for Efraim, nærede denne fjendtlighed til fordel for Sauls hus, hvis søn Ishboshet han lod udråbe til konge (2 Sam 2,8). Der var krigstilstand mellem disse to konger. Et slag, som blev skæbnesvangert for Abner, der var fører for Ishboshets hær, blev udkæmpet med Davids hær under Joab ved Gibeon (2 Sam 2,12). Abner flygtede fra slagmarken, men blev indhentet af Asael, der var “let til fods som en vild gazelle”, bror til Joab og Abishaj; ham gennemborede han med et bagudrettet stød med sit spyd (2 Sam 2: 18-32).

Da Ishboshet irettesatte ham for det upassende i at tage Rispa, som havde været kong Sauls medhustru, til hustru, fandt han et påskud til at gå over på Davids side, som han nu erklærede, at han anså for salvet af Herren til at regere over hele Israel. David tog vel imod ham og lovede, at han skulle have kommandoen over hærene. På dette tidspunkt var Joab borte fra Hebron, men da han vendte tilbage, fik han at vide, hvad der var sket. Abner havde netop forladt byen; men Joab kaldte ham ved list tilbage, og da han mødte ham ved byporten ved hans tilbagekomst, gennemborede han ham med sit sværd (2 Sam 3,27, 31-39; 4,12. Jf. 1 Kong 2,5, 32). David beklagede med gribende ord Abners død: “Ved I ikke, at en fyrste og en stor mand er faldet i dag i Israel?” (2 Sam 3,33-38.)