Mefiboshet

me-fib'-o-sheth (mephibhosheth, "afgudsbryder," også MERIB-BAAL (se dette); Memphibosthe):

(1) Søn af Saul med hans medhustru RIZPAH (se dette), Ajas datter (2 Sam 21,8).

Se også ARMONI.

(2) Sauls sønnesøn, Jonatans søn og nevø til Mefiboshet (1) (2 Sam 4,4). Han var 5 år gammel, da hans far og farfar blev dræbt. Han boede hos en amme, muligvis fordi hans mor var død. Nyheden om katastrofen ved Jizre'el og filistrenes fremmarch skræmte ammen. Hun flygtede med sit plejebarn i så stor hast, at et fald gjorde den lille prins halt på begge fødder for resten af livet. Hans liv er en række af ulykker, skuffelser og bekymringer. Det er en træt, knust og modløs sjæl, der taler i alle hans udtalelser. Ammen bar ham til Lo-Debar blandt Gileads bjerge, hvor han blev opdraget af Makir, Ammiels søn (2 Sam 9,4). Der giftede han sig åbenbart, for han havde en søn, Mika, da han senere vendte tilbage på Davids anmodning. Da David havde fået orden på sine egne forhold og undertvunget sine fjender, vendte han sine undersøgelser mod Sauls hus for at se, om der var nogen overlevende, som han kunne vise godhed for Jonatans skyld (2 Sam 9,1). Eftersøgningen førte til, at Siba, en tjener fra Sauls hus, trådte frem (2 Sam 9,2); han var i mellemtiden blevet velstående ved en eller anden hurtig proces, som man kun kan gætte på (2 Sam 9,9; 2 Sam 9,10). Af ham fik David at vide om Mefiboshet, som der blev sendt bud efter. Hans ydmyge optræden stemte med hans vedvarende knuste ånd. David stillede Sibas ejendom (som havde tilhørt Saul) til Mefiboshets rådighed og gjorde Siba til forvalter over den. Mefiboshet skulle også være daglig gæst ved Davids bord (2 Sam 9,11-13). Sytten år går, hvor Mefiboshet synes at have boet i Jerusalem. Så kom Absaloms oprør. David besluttede at flygte, så fortvivlet var han over sin søns handling. I flugtens øjeblik, i dyb nedtrykthed og nød, mødte Siba ham belejligt med mad, forfriskninger og endda rejsemidler. Naturligt nok spurgte kongen efter Sibas herre. Det forræderiske svar lød (2 Sam 16,1-4), at Mefiboshet var blevet tilbage for sine egne formåls skyld i håb om, at folket ville give ham, Sauls sønnesøn, kongeriget. David troede på dette og gav Siba den tabte ejendom tilbage. Først mange dage senere fik den halte prins sin mulighed for at give David sin egen version af historien. Han mødte David ved hans tilbagekomst efter at have slået Absaloms oprør ned. Han havde ikke plejet sine fødder, trimmet sit skæg eller vasket sit tøj siden den time, David drog bort (2 Sam 19,24). På Davids ængstelige anmodning fortalte Mefiboshet sin historie: hans tjener havde bedraget ham; han ønskede at gå med David og havde endda bedt om, at hans dyr blev sadlet; men Siba havde forladt ham og bagtalt ham over for kongen. Men han ville ikke føre sin sag videre; David er "som en Guds engel"; hvad han end beslutter, vil være godt! (2 Sam 19,26; 2 Sam 19,27). Således fortsatte talen karakteristisk for denne halte, knuste, ydmyge mand, søn af en stolt familie (2 Sam 19,28). David afgjorde træt sagen ved at dele ejendommen mellem prinsen og hans tjener, mens prinsen udtrykte den største tilfredshed med, at Siba kunne tage det hele, så længe David forblev venligt stemt (2 Sam 19,29; 2 Sam 19,30). At David accepterede Mefiboshets forklaring og i sit hjerte blev draget mod den knuste mands karakter, vises af den kendsgerning, at da en form for soning fra Sauls hus blev anset for nødvendig for at afvende den hungersnød, som en krænket guddom havde sendt, blev Mefiboshet skånet, mens andre medlemmer af Sauls hus blev ofret (2 Sam 21,7). Mefiboshets karakter illustrerer godt virkningen af vedvarende ulykke, mistanke og forræderi på et følsomt sind.

Henry Wallace