Mefiboshet

Skammens udrydder; dvs. afgudernes.

Navnet på Sauls søn med medhustruen Rispa (se denne), datter af Ajja. Han og hans bror Armoni blev sammen med fem andre “hængt på en høj for Herrens ansigt” af gibeonitterne, og deres kroppe blev udsat for solen i fem måneder (2 Sam 21,8-10).

Jonatans søn og Sauls sønnesøn (2 Sam 4,4). Han var kun fem år gammel, da hans far og farfar faldt på Gilboas bjerg. Da barnets amme hørte om denne ulykke, flygtede hun med ham fra Gibea, kongeboligen, og da hun snublede i sin hast, blev barnet kastet til jorden og lemlæstet på begge fødder, så han derefter aldrig kunne gå (19,26). Han blev båret til Gileads land, hvor han fandt tilflugt i huset hos Makir, Ammiels søn, i Lo-Debar, og han blev opdraget af ham.

Nogle år efter dette, da David havde undertvunget alle Israels modstandere, begyndte han at tænke på Jonatans familie og fandt ud af, at Mefiboshet boede i Makirs hus. Dertil sendte han kongelige budbringere og bragte ham og hans lille søn til Jerusalem, hvor han siden boede (2 Sam 9).

Da David var på flugt, viste Mefiboshet sig ifølge Sibas fortælling (2 Sam 16,1-4) at være utro mod ham og blev derfor frataget halvdelen af sine ejendomme; men ifølge hans egen fortælling (19,24-30) var han forblevet loyal mod sin ven. Efter denne hændelse nævnes han kun som en, David beskyttede mod den hævn, gibeonitterne fik lov at udføre mod Sauls hus (21,7). Han kaldes også Merib-Ba’al (1 Krøn 8,34; 9,40).