Rispa

Kul; varm sten, datter af Aja og en af Sauls medhustruer. Hun var mor til Armoni og Mefiboshet (2 Sam 3,7; 21,8, 10, 11).

Det skete, at en svær hungersnød, som varede i tre år, ramte landet i den tidligere halvdel af Davids regeringstid i Jerusalem. Denne ulykke blev sendt “for Sauls og for hans blodskyldige hus’ skyld, fordi han dræbte gibeonitterne.” David spurgte gibeonitterne, hvilken godtgørelse de krævede, og fik det svar, at intet ville opveje den uret, Saul havde gjort dem, undtagen syv af Sauls sønners død. Derfor udleverede David til dem Rispas to sønner og fem af Merabs (se denne) sønner; Merab var Sauls ældste datter, og hun havde født dem til Adriel. Disse slog gibeonitterne ihjel og hængte deres legemer op for Herrens ansigt ved helligdommen i Gibea. Rispa tog derefter plads på klippen i Gibea (se denne), og i fem måneder vågede hun over sine børns ophængte legemer for at forhindre, at de blev ædt af vilde dyr og rovfugle, indtil de til sidst blev taget ned og begravet af David.

Hendes ægteskab med Abner blev anledning til en strid mellem ham og Ishboshet, som førte til, at Abner gik over på Davids side (2 Sam 3,17-21).