Karien

ka'-ri-a (Karia): Et land i det sydvestlige Lilleasien, som mod nord strakte sig til Lydien, mod øst til Frygien, mod syd til Lykien og mod vest til Det Ægæiske Hav. Dets grænser var dog, ligesom grænserne for de fleste af de gamle lande i Lilleasien, aldrig endeligt fastlagt; deraf den vanskelighed, som studiet af de politiske inddelinger frembyder. Landets almindelige overflade er ujævn og består af bjergkamme, der løber tværs gennem det og ender som forbjerg, der rager ud i havet. Dets historie består hovedsagelig af historien om dets praktisk talt uafhængige byer, hvoraf Milet (ApG 20,15-20) og Knidos (ApG 27,7) er de vigtigste. I nogen tid før 168 f.Kr. havde det mistet sin uafhængighed og tilhørte øen Rhodos, men i dette år gjorde Rom det atter frit. Ifølge 1 Makk 15,23 var Karien et af flere steder, som det romerske senat i 139-138 f.Kr. sendte breve til til fordel for jøderne, en kendsgerning der viser, at dets befolkning var blandet. Dets kystbyer var dog hovedsagelig befolket af grækere. I 129 f.Kr. blev Karien en del af den romerske provins Asien, og fra den dato falder dets historie sammen med provinsens. Skønt Paulus og andre af apostlene drog gennem Karien på deres missionsrejser, nævnes kun dets byer ved navn i den forbindelse.

E. J. Banks