Lykien

lish'-i-a (Lukia): Et oldtidsland, der udgjorde den sydøstlige del af Lilleasien. Lykiens overflade er særdeles ujævn, og dets høje bjerge rejser sig næsten direkte fra havet. Over dem fører flere handelsruter eller pas fra kysten til det indre. Ned ad bjergsiderne strømmer mange små floder, hvoraf Xanthus er den vigtigste. Lykiens historie er, ligesom nabolandenes, en del af Lilleasiens historie. Efter tur var det i persernes, Alexander den Stores, seleukidekongernes og ptolemæernes besiddelse. I 188 f.Kr. faldt det i romernes hænder, og de gav det til øen Rhodos; 20 år senere blev det, på grund af sin loyalitet mod Rom, frit og uafhængigt (1 Makk 15,23). I 53 e.Kr., under kejser Claudius' regering, blev det en romersk provins, og i 74 e.Kr. blev det forenet med Pamfylien til en dobbeltprovins, som en romersk statholder stod i spidsen for.

På forskellige tidspunkter i Lykiens historie var der omkring 100 steder, som udstedte deres egne mønter. Plinius taler om 70 byer, som havde eksisteret der, men i hans tid var der kun 36. Af disse har Patara, Myra og Faselis interesse for bibelstuderende. Fra kystbyen Patara tog Paulus ifølge ApG 21 ff. skib til Fønikien. Det var et sted, der var berømt ikke blot som handelscentrum og indgangshavn til det indre, men også som sæde for Apollons orakel og som Nikolaus' fødested. Myra, skønt over 2 miles fra kysten, havde en havn og var også et handelscentrum. Her fandt Paulus ifølge ApG 27,5-38 et kornskib fra Alexandria. I nogen tid var Myra hovedstad i den romerske provins; i kristenheden er den især kendt som hjemsted for Nikolaus, der var dens biskop og søfolkenes skytshelgen langs kysten. Faselis, ved grænsen til Pamfylien, var også hjemsted for biskoppen.

Lykien var et opholdssted snarere end skuepladsen for Paulus' aktive virke, og derfor spiller det kun en lille rolle i kristendommens tidligste historie. I lang tid modsatte folket sig stærkt indførelsen af en fremmed religion, og i 312 e.Kr. indgav de endda en bøn til den romerske kejser Maximinus imod den. En del af bønnen er blevet fundet ved Arykander.

E. J. Banks