Karavane

kar'-a-van, kar-a-van' ('orach): Dette ord findes ikke i KJV, men RV (britisk og amerikansk) bruger det tre gange, nemlig i Job 6,18; Job 6,19 ('orchoth), hvor KJV gengiver det med “stier” (Job 6,18) og “skarer” (Job 6,19); i Es 21,13 ('orechoth), hvor KJV og de engelske bibeloversættelser har “rejsende selskaber”, og i Ez 27,25 (sharoth), hvor KJV giver en helt anden oversættelse. Den hebraiske tekst i Ezekiel er tvivlsom, men i Esajas og Job er “karavane” utvivlsomt en korrekt gengivelse af hebraisk (sammenlign også 1 Mos 37,25). Indbyggerne i Israels land kendte karavanerne – den semitiske verdens godstog – som rejste mellem Babylon og Syrien på den ene side til Arabien og på den anden til Egypten. Hovedruterne mellem disse lande gik gennem Kanaan. Esajas omtaler “karavaner af jedanitter” – en arabisk handelsstamme, som førte deres varer til Babylon. Job sammenligner sine påståede venner med en bedragerisk bæk, fuld i regntiden, men tør om sommeren, som lokker karavaner til at dreje bort fra hovedruten i håb om en rigelig forsyning af vand, men som svigter de tørstige rejsende, når de har mest brug for det.

T. Lewis