Kappe; kappe

klok, (me`il, simlah, osv.; himation, stole, osv.): "Cloke" er bevaret i English Revised Version, ligesom i King James Version, i stedet for det moderne "cloak" (American Revised Version). I Det Gamle Testamente står me'il (jf. Det Nye Testamentes himation) altid for den almindelige yderklædning, som blev båret over kjortlen (kethoneth). I Matt 5,40 nævnes både "kappe" og "kjortel" sammen; jf. Luk 6,29. I størrelse og materiale varierede "kappen" efter alder og køn, klasse og erhverv, men i form lignede den vores kappe eller sjal. Den kunne være syet sammen, så den havde samme messehagel-lignende form som efodens kåbe (2 Mos 39,23), eller bæres løst og åbent som en romersk toga, den arabiske Abaa eller Genève-kjortlen. Det er den "klædning", der henvises til i 1 Mos 39,12; 2 Mos 22,26; 5 Mos 24,13; "kåben", som Jonatan "tog af sig" og gav til David (1 Sam 18,4); Sauls "kåbe", den "kåbe", som den "gamle mand" (Samuel) siges at være "dækket" med (1 Sam 28,14); og i Det Nye Testamente "den bedste kjortel", som blev givet den hjemvendte fortabte søn på (Luk 15,22). Paulus' "kappe", som han efterlod i Troas (2 Tim 4,13; phailones, latin, paenula, Westcott and Hort, The New Testament in Greek phelones), er det blevet foreslået, "kan have været en let kappe som en kashmir-støvkappe, hvori bøgerne og pergamenterne var pakket ind"

(HDB, under ordet).

Billedligt: Ordet egnede sig let og naturligt til billedlig brug. Vi finder Paulus (1 Thess 2,5), der afviser at bruge "en kappe for begærlighed" (jf. 1 Pet 2,16), og Jesus (Joh 15,22), der siger: "Nu har de ingen undskyldning ("kappe") for deres synd." En sådan brug synes at være fælles for alle sprog; jf. engelsk "palliate".

Se dragt.

George B. Eager