Karbunkel

(2 Mos 28,17; 39,10; Ez 28,13). Hebr. barkath; LXX smaragdos; Vulgata, smaragdus; Revised Version, randnote, “smaragd.” Det hebraiske ord kommer fra en rod, der betyder “at glitre,” “lyse,” “blinke.” Når denne ædelsten holdes op mod solen, skinner den som et brændende kul, et mørkerødt glødende kul, og derfor kaldes den “carbunculus”, dvs. et lille kul. Den var en af ædelstenene i den første række på ypperstepræstens brystskjold. Nogle har gættet på, at der menes granat. I Es 54,12 er det hebraiske ord ’ekdah, brugt i den profetiske beskrivelse af herligheden og skønheden i boligerne deroppe. Næst efter diamanten er den den hårdeste og kostbareste af alle ædelsten.