Kappe

En overklædning, “en ydre tunika, bred og lang, der nåede til anklerne, men uden ærmer” (Es 59,17). Det ord, der således gengives, gengives andre steder som “dragt” eller “kappe”. Den blev båret af ypperstepræsten under efoden (2 Mos 28,31), af konger og andre af høj rang (1 Sam 15,27; Job 1,20; 2,12) og af kvinder (2 Sam 13,18).

Det ord, der oversættes “cloke”, dvs. yderklædning, i Matt 5,40, bruges i sin flertalsform om klæder i almindelighed (Matt 17,2; 26,65). Kappen, der nævnes her og i Luk 6,29, var den græske himation, latin pallium, og bestod af et stort firkantet stykke uldent stof, der blev fæstnet omkring skuldrene, ligesom arabernes abba. Den kunne tages af en kreditor (2 Mos 22,26, 27), men kjortlen eller tunikaen (gr. chiton), der nævnes i Matt 5,40, kunne ikke.

Kappen, som Paulus “efterlod i Troas” (2 Tim 4,13), var den romerske paenula, en tyk overklædning, der især blev brugt på rejser som beskyttelse mod vejret. Nogle har dog antaget, at det, Paulus mente, var en rejsetaske. I den syriske version betyder det ord, der bruges, en bogkasse. (Se Dragt.)