Kateket; katekumen

kat'-e-kist, kate-ku'-men (katechizein "at genlyde", "at lære", "at undervise"): En kateket er en lærer, der underviser sine elever i grundelementerne i sin egen religion. I Det Gamle Testamente lærer han dem grundbegreberne i Det Gamle Testamentes sandhed; i Det Nye Testamente lærer han dem principperne i den kristne tro. En katekumen er en, som kateketen underviser eller katekiserer som forberedelse til dåbshandlingen.

Ordene er afledt af katechein, der betyder "at give lyd", "at svare", "at give genlyd". I klassisk brug blev det anvendt om lyden nedad fra brusende vand, om musik der faldt fra et skib ned mod havet. Derefter kom det til at betegne det at lade befalingens eller undervisningens ord lyde ned. Forholdsordet kata styrker betydningen og fremhæver tydeligere tilbage- eller gensvaret, ekkoet, svaret. Sådan kom det til at betyde fortrolig mundtlig undervisning, en fri uformel samtale mellem lærer og elev. Lukas oplyser Theofilus (Luk 1,4), at han har til hensigt at give ham en kortfattet og ordnet beretning om de ting, som han tidligere havde modtaget mundtligt (peri hon katechethes). Se også græsk i ApG 18,25 og ApG 21,21; Rom 2,18; 1 Kor 14,19; Gal 6,6. I alle disse steder er det græske verbum "katekiseret".

Vi finder ikke i Det Nye Testamente et organiseret katekumenat, sådan som vi finder det i det 3. og 4. århundrede. Apostlene prædikede hovedsageligt for jøder, der var undervist i synagogen og fortrolige med loven og profeterne og salmerne, eller for hedninger, som havde lært af jøderne og var blevet "proselytter" (se dette). Den første apostolske prædiken og undervisning havde til formål at overbevise tilhørerne om, at Jesus var den lovede Messias, verdens frelser. Efterhånden som de troende blev flere, blev kontrasten mellem dem og dem, der afviste læren, mere og mere tydelig. Modstand, hån og forfølgelse blev mere dristig og bitter. De kristne blev tvunget til at fremlægge og forsvare deres tro mere klart. De måtte møde og besvare skarpe og vedholdende indvendinger. Og således voksede nødvendigheden af klar, systematisk og organiseret undervisning mere og mere frem i form af et ordnet katekumenat. De apostolske konstitutioner, fra den senere del af det 3. århundrede, viser institutionen i en ret udviklet tilstand. En jøde, hedning eller kætter med god moralsk vandel blev efter henvendelse til diakonen, presbyteren eller biskoppen optaget i katekumenens stand ved korsets tegn og håndspålæggelse (Schaff-Herzog, under ordet).

Grundlaget for det kristne katekumenat finder vi i missionsbefalingen (Matt 28,19; Matt 28,20). Formålet med denne befaling var at gøre mennesker til disciple, dvs. troende efterfølgere. Midlerne til denne discipelgørelse er dåb og undervisning. Resultatet af at bruge midlerne er, at de, der er blevet disciple, skal holde alt, hvad Kristus har befalet.

Jesus selv var som tolvårig blevet et lovens barn, en katekumen. Han voksede i visdom og lærte lydighed. Han blev den store kateket, som underviste sine disciple, andre enkeltpersoner og folkeskarerne. Se et eksempel på hans katekisering i Matt 16,13 ff.

Paulus var en mester i metode. Se eksempler på brug af den moderne pædagogiske apperceptionsmetode i ApG 14,14; ApG 17,16; ApG 19,8; ApG 19,9. Den kateketiske metode findes ofte i brevene (se 1 Kor 3,1; 1 Kor 3,2; Hebr 5,11; Hebr 5,14; Hebr 6,1; Hebr 6,2; 1 Pet 2,2; 1 Joh 2,13), og således findes tanken om religiøs opdragelse og undervisning gennem hele Det Nye Testamente. Kateketen og katekumenen er der. Det var ikke noget nyt i Det Nye Testamente. Dets rødder ligger tilbage i og løber gennem Det Gamle Testamente. Fortællingen om Guds første meddelelse til mennesket, inden for Edens porte, om bud, lov, synd, dens følger og dens middel mod synden, antager en kateketisk form. Betydningen af systematisk undervisning, både offentlig og privat, fremhæves gennem hele Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, selv om den ikke altid behøvede at antage form af katekisering i moderne pædagogisk forstand. I patriarktiden var faderen profeten, læreren, kateketen i sit hus, som ofte omfattede flere familier med deres tjenere (se 1 Mos 18,19). Matthew Henry forklarer det således: "Abraham tog sig ikke blot af sine børn, men hele hans husstand, inklusive hans tjenere, blev katekiseret" (se også 2 Mos 12,26; 5 Mos 6,1-9; Jos 4,6; Jos 4,7; Jos 24,15; Sl 34,11). Præster og levitter var, ud over deres præstelige funktioner, kateketer (undervisere) blandt folket (3 Mos 10,11; 5 Mos 33,10; 2 Krøn 15,3; Ez 44,23). I senere tider havde synagogerne regelmæssig undervisning i loven og profeterne.

Se uddannelse; undervisning; lærer.

G. H. Gerberding