Makpela

Del; dobbelt hule, den hule som Abraham købte, sammen med marken den lå på, af hetitten Efron, som familiegravsted (1 Mos 23). Det er et af de bibelske steder, hvis identifikation der ikke kan herske tvivl om. Det lå på skråningen af en bakke øst for Hebron, “over for Mamre.” Her blev Abrahams og Saras, Isaks og Rebekkas, Jakobs og Leas legemer lagt (1 Mos 23,19; 25,9; 49,31; 50,13). Over hulen blev der opført en gammel kristen kirke, sandsynligvis på den romerske kejser Justinians tid. Denne kirke er blevet omdannet til en muslimsk moské. Det hele er omgivet af el-Haram, dvs. “den hellige indhegning,” omkring 200 fod lang, 115 bred og med en gennemsnitlig højde på omkring 50. Denne bygning antages af nogle, på grund af nogle af stenenes enorme størrelse og den måde, de er føjet sammen på, at være opført på Davids eller Salomos tid, mens andre tilskriver den Herodes’ tid. Den betragtes som det ældste og fineste levn af jødisk arkitektur.

På moskéens gulv er der opført seks store kenotafer som mindesmærker for de døde, der er begravet i hulen nedenunder. Mellem Isaks og Rebekkas kenotafer er der en rund åbning i gulvet ned til hulrummet nedenunder, Makpelas hule. Her kan det være, at Jakobs legeme, som blev balsameret i Egypten, stadig er bevaret (meget ældre balsamerede legemer er for nylig blevet fundet i hulen ved Deir el-Bahari i Egypten), skønt legemerne af de andre, der blev begravet dér, for længst kan være smuldret til støv. Moskéens indre blev besøgt af prinsen af Wales i 1862 ved en særlig velvilje fra de muslimske myndigheder. En interessant beretning om dette besøg gives i Dean Stanleys Lectures on the Jewish Church. Den blev også besøgt i 1866 af markisen af Bute og i 1869 af den afdøde kejser (Frederik) af Tyskland, dengang kronprins af Preussen. I 1881 blev den besøgt af prinsen af Wales’ to sønner, ledsaget af Sir C. Wilson og andre.