Modin

mo'-din (Modeein, Modein, Modeeim og andre former; i Talmud kaldes det modhi`im og modhi`ith (Neubauer, Geographie du Talmud, 99)): Dette sted har sin interesse på grund af den rolle, det spillede i makkabæernes historie. Det var deres families fædrene hjem (1 Makk 2,17.70). Hertil trak Mattathias, en præst af Joaribs sønner, sig tilbage, da han med brændende hjerte havde set "de bespottelser, der blev begået i Juda og i Jerus" efter Antiochus Epifanes' befalinger. Men kongens embedsmand fulgte efter ham og søgte ved tilbud om kongens venskab og store belønninger at forføre folket til afgudsdyrkelse. Dette nærede kun Mattathias' harme, og da en jøde trådte frem for at ofre, dræbte Mattathias ham på alteret sammen med kongens embedsmand. Fra et sådant skridt var der ingen vej tilbage. Sådan begyndte det patriotiske foretagende, som, ledet af den gamle præsts heltemodige sønner, var bestemt til at gøre folkets sidste dage berømmelige (1 Makk 2,1 ff.; Ant, VI, i, 2; BJ, I, i, 3). Mattathias, hans hustru og sønner blev alle begravet i Modin (1 Makk 2,70; 9,19; 13,25-30; Ant, XII, xi, 2; XIII, vi, 6). Nær Modin slog Judas sin lejr; derfra rykkede han om natten ud med løsenet "Sejren tilhører Gud," og sammen med en udvalgt skare krigere overvældede han Antiochus Eupators hær (2 Makk 13,14). I Modin sov Judas og Johannes, Simons sønner, før det slag, hvor de besejrede Cendebæus (1 Makk 16,4).

Om det imponerende monument, som Simon rejste over sine forældres og brødres grave, giver Stanley (History of the Jewish Church, III, 318) følgende beretning: "Det var en firkantet bygning omgivet af søjlegange af monolitiske søjler, hvis for- og bagside var af hvid, poleret sten. Syv pyramider blev rejst af Simon på toppen, for faderen og moderen og de fire brødre, som nu lå der, og den syvende for ham selv, når hans tid skulle komme. På monumenternes sider var der basrelieffer, der forestillede udrustningen med sværd og spyd og skjold 'til et evigt minde' om deres mange slag. Der var også skulpturer af skibe--uden tvivl for at fastholde mindet om deres interesse i den lange kyststrækning ved filistrenes kyst, som de var de første til at bruge til gavn for deres land. Et monument, der på én gang var så jødisk i idé og så hedensk i udførelse, var værdigt til den kombination af patriotisk glød og høj filosofisk sjælsudvidelse, som hævede de makkabæiske helte så højt over deres tid." Guerin (La Samarie, II, 401; Galilee, I, 47) mente, at han havde opdaget resterne af dette monument ved Khirbet el-Gharbawi nær Medyeh i 1870. Her tog han dog fejl, idet resterne var af kristen oprindelse.

Forskellige identifikationer er blevet foreslået. Coba, ca. 6 miles vest for Jerusalem, blev en tid almindeligt accepteret. Robinson (BR, III, 151 f.) foreslog LaTrun. Der er nu enighed om el-Medyeh, en landsby øst for Wady Mulaki, 13 miles vest for Betel. Den indtager en stærk position i bjergene 6 miles øst for Lydda og opfylder således betingelsen hos Eusebius, Onomasticon, som placerer den nær Lydda. Identifikationen blev foreslået af dr. Sandreczki fra Jerusalem i 1869. Fra selve el-Medyeh kan havet ikke ses; men mod syd rejser der sig en klippehøjde, er-Ras, som giver en vid udsigt, inklusive sletten og havet. Sidstnævnte ligger 16 miles borte. Hvis Simons monument stod på er-Ras, hvilket ud fra klippeudskæringerne ikke synes usandsynligt, ville det kunne ses meget tydeligt ved udsigt fra havet, især mod solnedgang (1 Makk 13,29). Omtrent 1/4 mile vest for el-Medyeh er der grave kendt som Qubur el-Yehud; én bærer navnet Sheikh el-Gharbawi, hvis navn er knyttet til ruinerne. Dette er den grav, der er nævnt ovenfor.

W. Ewing