Makir; makirit

ma'-kir (makhir; Macheir), ma'-kir-it:

(1) Manasses ældste søn (1 Mos 50,23). I 4 Mos 26,29 står der, at Makir avlede Gilead, men en anden beretning oplyser, at Makirs børn "drog til Gilead og indtog det og fordrev amoritterne, som var der. Og Moses gav Gilead til Makir, Manasses søn; og han bosatte sig der" (4 Mos 32,39; 4 Mos 32,40; Jos 17,1; Jos 17,3; sammenlign også 1 Krøn 2,21; 1 Krøn 2,25; 1 Krøn 7,14-17; 5 Mos 3,15; Jos 13,31). I Deboras sang bruges Makir som svarende til Manasse (Dom 5,14).

(2) Søn af Ammiel, bosat i Lo-Debar (2 Sam 9,4; 2 Sam 9,5), en velhavende jordejer, som beskyttede Mefiboshet (Meribba'al), Jonatans søn, indtil han var sikker på Davids venlige hensigter (sammenlign Ant, VII, ix, 8). Senere, under Absaloms oprør, kom Makir sammen med andre David til hjælp i Mahanajim og bragte forsyninger til kongen og hans mænd (2 Sam 17,27).

John A. Lees