Mine; minedrift

min, min'-ing: I Job 28,1-11 har vi den eneste bibelske henvisning til miner. Forfatteren har meget sandsynligt fået sine oplysninger enten ved personlig iagttagelse eller fra en beskrivelse af et øjenvidne til minedriften på Sinai (se METALS). Der er endnu ikke fundet spor af gamle miner i Israels land og Syrien. De metaller, der blev udvundet, kom fra de overfladiske lag. Minerne i Øvre Egypten er allerede blevet nævnt. Burton og andre rejsende i Nordarabien og området ved Det Røde Hav har dér fundet vidnesbyrd om gammel minedrift.

Den sædvanlige egyptiske metode ved minedrift var at følge malmåren fra overfladen så langt, som det var praktisk muligt med redskaber svarende til vores hakke og hoe, hammer og mejsel. Skakterne strakte sig ofte 180 til 200 fod ned i jorden (ca. 55-61 m). Når klippen var for hård til at blive gravet ud, blev den først sprængt ved, at man tændte bål på den. Den metalholdige sten blev båret i kurve op til overfladen, hvor knusningen og adskillelsen fandt sted. Minedriften blev udført af en hær af slaver, som blev holdt i arbejde dag og nat, drevet med pisken, indtil de døde, hvorefter deres pladser blev overtaget af andre.

Se METALS; CRAFTS, II, 10.

James A. Patch