Nahaliel

Easton's Bible Dictionary

Ejendom, eller Guds dal, en af israelitternes lejrpladser i ørkenen (4 Mos 21,19), ved Moabs grænser. Den identificeres med kløften Zerka M’ain, det gamle Callirhoe, de varme kilder øst for Jordan, ikke langt fra Det Døde Hav.

International Standard Bible Encyclopedia

na-ha'-li-el, na-hal'-i-el (nachali'el, "Guds floddal"; Codex Vaticanus Manael; Codex Alexandrinus Naaliel): Et sted, hvor Israel slog lejr på vejen fra Arnon til Jeriko, nævnt sammen med Mattana og Bamot (4 Mos 21,19). Eusebius, Onomasticon placerer det nær Arnon. Det er naturligt at søge efter denne "floddal" i en af Arnons bifloder. Det kan være Wady Waleh, som afvander et stort område nordøst for Arnon; eller måske Wady Zerqa Ma`in længere mod nord.

Se også

Sted Nahaliel

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).