Naftalis stamme

Over denne stamme udtalte Jakob den patriarkalske velsignelse: “Naftali er en hind, der er sluppet løs; han giver skønne ord” (1 Mos 49,21). Det var hensigten på denne måde, i poetiske billeder, at skildre stammens fremtidige karakter og historie.

På tidspunktet for udgangen af Egypten talte denne stamme 53.400 voksne mænd (4 Mos 1,43), men ved afslutningen af ørkenvandringerne talte de kun 45.400 (26,48-50). Sammen med Dan og Asher dannede de “Dans lejr” under et fælles banner (2,25-31) og indtog under marchen en plads på nordsiden af tabernaklet.

Den besiddelse, der blev tildelt denne stamme, beskrives i Jos 19,32-39. Den lå i landets nordøstlige hjørne, mod øst afgrænset af Jordan og søerne Merom og Galilæa, og mod nord strakte den sig langt ind i Coele-Syrien, dalen mellem de to Libanon-bjergkæder. Den omfattede en større mangfoldighed af rige og smukke landskaber samt af jordbund og klima, end nogen anden stamme fik som sin lod. Naftalis område strakte sig over omkring 800 kvadratmiles og var dobbelt så stort som Issakars. Egnen omkring Kedesh, en af dens byer, blev oprindeligt kaldt Galil, et navn der siden blev givet til hele den nordlige del af Kanaan. Et stort antal fremmede slog sig ned her blandt bjergene, og derfor blev det kaldt “hedningernes Galilæa” (se dette), Matt 4,15, 16. Den sydlige del af Naftali er blevet kaldt “Israels lands have”. Den havde en frugtbarhed uden lige. Den var hovedskuepladsen for vor Herres offentlige tjeneste. Her blev de fleste af hans lignelser talt, og hans undergerninger udført.

Denne stamme var den første, der led under invasionen fra Benhadad, Syriens konge, i regeringstiderne for Ba’sha, Israels konge, og Asa, Judas konge (1 Kong 15,20; 2 Krøn 16,4). Under Peka, Israels konge, fejede assyrerne under Tiglat-Pileser hen over hele Israels nordlige del og førte folket i fangenskab (2 Kong 15,29). Således fik Israels rige sin ende (722 f.Kr.).

Naftali er nu næsten helt en ødemark; byerne Tiberias ved bredden af Galilæas Sø og Safed er de eneste steder i området af nogen betydning.