Nahums Bog

Nahum profeterede ifølge nogle i begyndelsen af Akaz’ regeringstid (743 f.Kr.). Andre mener dog, at hans profetier skal henføres til den sidste halvdel af Hizkijas regeringstid (omkring 709 f.Kr.). Dette er den mest sandsynlige opfattelse, da indre vidnesbyrd fører til den konklusion. Sandsynligvis blev bogen skrevet i Jerusalem (kort efter 709 f.Kr.), hvor han var vidne til Sankeribs invasion og ødelæggelsen af hans hær (2 Kong 19,35).

Emnet for denne profeti er den nært forestående, fuldstændige og endelige ødelæggelse af Nineve, hovedstaden i det store og dengang blomstrende assyriske rige. Assur-bani-pal stod på højden af sin herlighed. Nineve var en by af enorm udstrækning og var dengang centrum for verdens civilisation og handel, en “blodig by, helt fuld af løgn og røveri” (Nah 3,1), for den havde røvet og plyndret alle nabofolkene. Den var stærkt befæstet på alle sider og trodsede enhver fjende; alligevel skulle den ødelægges fuldstændigt som straf for indbyggernes store ondskab.

Jonas havde allerede fremført sit advarselsbudskab, og Nahum blev fulgt af Sefanias, som også forudsagde (Sef 2,4-15) byens ødelæggelse, forudsigelser som blev bemærkelsesværdigt opfyldt (625 f.Kr.), da Nineve tilsyneladende blev ødelagt ved ild, og det assyriske rige fik sin ende, en begivenhed som ændrede Asiens udseende.