Øvrighedsperson

En offentlig civil embedsmand, der er betroet myndighed. Det hebraiske shophetim, eller dommere, var øvrighedspersoner med myndighed i landet (5 Mos 1,16, 17). I Dom 18,7 gengives ordet “magistrate” (KJV) i den reviderede oversættelse med “possessing authority”, dvs. at have magt til at skade dem ved invasion. På Ezras tid (9,2) og Nehemias' tid (2,16; 4,14; 13,11) blev de jødiske øvrighedspersoner kaldt seganim, egentlig med betydningen “adelige.” I Det Nye Testamente betyder det græske ord archon, gengivet “magistrate” (Luk 12,58; Tit 3,1), en, der er den første i magt, og deraf en fyrste, som i Matt 20,25, 1 Cor. 2,6.8. Dette udtryk bruges om Messias: “fyrste over jordens konger” (Åb 1,5). I ApG 16,20, 22, 35, 36, 38, betyder det græske ord strategos, gengivet “magistrate,” egentlig lederen af en hær, en general, en med militær myndighed. Strategoi var duumviri, de to prætorer, der var udpeget til at lede retsplejen i romernes kolonier. De blev ledsaget af betjentene (egentlig liktorer eller “stavbærere”).