Hersker
På engelsk: POTENTATE
po'-ten-tat (dunastes, "mægtig", fra dunamai, "at være i stand til"): En person, der besidder stor magt og myndighed. Kun i 1 Tim 6,15, "den velsignede og eneste Hersker" (= Gud). Det samme græske ord bruges om Zeus hos Sofokles (Ant. 608) og om Gud i apokryferne (f.eks. Sirak 46,5; 2 Makk 15,3.13). Det bruges om mennesker i Luk 1,52 (KJV "de mægtige", RV "fyrster") og ApG 8,27 ("med stor myndighed").
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.