Østens børn

est (bene qedhem): Et udtryk, som i almindelig forstand betegnede indbyggerne i landet øst for Israels land. Hebræerne betragtede deres eget land som det centrale sted og de øvrige dele af verden i forhold til det. De talte om »Sydens dronning« (Matt 12,42) og om »Sydens konge« (Dan 11,5; Dan 11,6). De talte om mennesker, der kom fra »øst og vest« og satte sig til bords med patriarkerne (Matt 8,11).

Udtrykket »østens børn« synes at være blevet anvendt om indbyggerne i enhver del af landet øst for Israels land. Det hedder, at Jakob, da han flygtede fra Esau, »kom til østens børns land« (1 Mos 29,1), og det sted, han kom til, var Haran i Mesopotamien. I Jer 49,28 kaldes Kedars indbyggere »østens børn«, og i senere jødisk litteratur identificeres Kedar med araberne (se Kedar). Job blev betegnet som »den største af alle østens børn« (Job 1,3), og landet Us blev nævnt som hans hjem (Job 1,1). Selv om det er umuligt med sikkerhed at stedfæste landet Us, må det have ligget ved kanten af ørkenen øst for Israels land. Østens børn synes at have været berømte for deres visdom. Det siges, at »Salomos visdom overgik al østens børns visdom« (1 Kong 4,30), og »vismænd fra øst« kom til Jerusalem for at søge ham, der var født som jødernes konge (Matt 2,1).

Mange af indbyggerne i østlandet blev anset for at nedstamme fra Abraham (se 1 Mos 25,6), og derfor var de beslægtede med Israel.

A. W. Fortune

est, (mizrach, qedhem, qedhem og andre afledninger af samme rod; anatole):

Mizrach svarer til det arabiske meshriq, "orienten" eller "soluppgangsstedet." På samme måde svarer ma`arabh, "vesten," til det arabiske maghrib, og både mizrach og ma`arabh forekommer i Sl 103,12: "Som østens afstand fra vesten, således langt bortfjerner han vores overtrædelser fra os." Qadham, "at gå forud" (deraf qedhem, "øst"), og dets afledninger svarer nøje til det arabiske qadham, bortset fra at de arabiske afledninger ikke inkluderer betydningen "øst." I størstedelen af tilfældene kræver "øst" og andre retningsord ingen forklaring, men udtrykkene "østens børn" (bene qedhem), "østens børns land" ('erets bene qedhem) og "østens land" ('erets qedhem) hører til en anden kategori. I Gideons historie (Dom 6,3; Dom 6,13; Dom 7,12; Dom 8,10) finder vi flere gange udtrykket "midianitter og amalekitter og østens børn." I Dom 8,24 siges det om samme hær: "Thi de havde gyldne øreringe, fordi de var ismaelitter." I Jer 49,28; Jer 49,29: "Drog op mod Kedar og ødelagde østens børn. Deres telte og deres hjorde skal de tage." I 1 Mos 25,6: "Men til sønnerne af de medhustruer, som Abraham havde, gav Abraham gaver; og han sendte dem bort fra sin søn Isak, mens han endnu levede, mod øst, til østens land." Nu er Ismaels Abraham og Hagars søn, Midian Abrahams og Keturah søn, Kedar Ismaels søn, og Amalek Esaus sønnesøn, bosiddende i Edom. Det er åbenbart, at vi har at gøre med den syriske ørken og generelt med Arabien, især dets nordlige del, og med folkestammer som de moderne beduiner, der holdt kameler og boede i telte, 'hårshuse' (buyut sha`r), som araberne i dag kalder dem.

Et slående sted er 1 Mos 29,1: "Så drog Jakob sin vej, og kom til østens børns land." Når man vandrer østpå gennem landet øst for Jordan, gennemkører man først en region med byer og landsbyer med kornmarker, og derefter den vide ørken, hvor beduinerne vandrer omkring med deres hjorde. Grænsen er skarp. Inden for meget få timer går man fra den bebyggede del, hvor regnen, skønt sparsom, er tilstrækkelig til at få kornet til at modnes, til den øde ørken.

Job var "den største blandt østens børn" (Job 1,3).
Disse ørkenpeopler havde navn for visdom, som vi ser fra 1 Kong 4,30, "Salomos visdom overgik østens børns hele visdom og hele Egyptens visdom"; og fra Matt 2,1: "Og da Jesus var født .... kom vismænd fra østen."

Alfred Ely Day