Pua; Puva

pu'-a, pu'-va: (1) pu'ah: En af de hebraiske jordemødre, som kongen af Egypten befalede at dræbe alle hebræernes drengebørn ved fødslen. Jordemødrene, som frygtede Gud, nægtede at adlyde og foregav, at de hebraiske kvinders børn som regel var født, før de nåede frem. Deres handling omtales som fortjenstfuld i Herrens øjne; han siges at have belønnet dem ved at skabe "huse" for dem (2 Mos 1,15-20). I Midrash, Ex Rabba', identificeres Pua med Mirjam og Shifra, den anden jordemoder, med hendes mor Jokebed. Ifølge en anden tradition var Pua en proselyt.

(2) pu'ah, i 1 Krøn 7,1; puwwah, i 1 Mos 46,13; 4 Mos 26,23; også skrevet "Pua" i KJV og "Puvah" i RV: Issakars anden søn, stamfar til punitterne, opført i ørkentællingen, som blev foretaget af Moses og Eleazar.

(3) pu'ah: Medlem af Issakars stamme, nævnt (Dom 10,1) som søn af Dodo og far til Tola, dommeren.

Ella Davis Isaacs