Issakar

is'-a-kar (yissa(se)khar; Septuaginta, Swete Issachar; Tischendorf, Issachar, således også i Det Nye Testamente, Tregelles, og Westcott og Hort, The New Testament in Greek):

(1) Jakobs 9. søn, den 5. som Lea fødte ham (1 Mos 30,17).

1. Navnet:

Hans fødsel forbindes i dette afsnit med den mærkelige fortælling om Ruben og hans alruner, og det navn, han får, synes at være forstået som afledt af 'ish sakhar, "en lejet arbejder". Der er et ordspil med navnet i denne betydning i 1 Mos 49,15: "Han bøjede sin skulder for at bære og blev en tjener under pligtarbejde." Wellhausen (Textder Buch. Sam., 95) mener, at navnets andet led kan betegne en guddom; og Sokar, en egyptisk gud, er blevet foreslået. Navnet ville i så fald betyde "Sokars tilbeder". Praktisk talt intet er bevaret af denne patriarks personlige historie ud over hans del i Jakobs sønners fælles handlinger. Fire sønner blev født ham, før Jakobs familie flyttede til Egypten (1 Mos 46,13). I dette land døde han og blev begravet.

2. Stammen:

Ved Sinai talte stammen 54.000 krigsmænd over 20 år (4 Mos 1,29). Ved slutningen af ørkenvandringerne var tallet vokset til 64.300 (4 Mos 26,25). På Davids tid sætter Krønikebogsforfatteren tallet til 87.000 (1 Krøn 7,5). Se NUMBERS. Issakars plads under ørkenmarchen var ved Judas stammes banner (sammen med Zebulon) på østsiden af tabernaklet (4 Mos 2,5); denne gruppe udgjorde hærens fortrop (4 Mos 10,14). Rabbinerne siger, at dette banner havde 3 farver, sardin, topas og karbunkel, og at navnene på de 3 stammer var indskrevet på det, idet det bar figuren af en løveunge (Tg, pseudo. Jon. til 4 Mos 2,3). Stammens høvding var Netanel ben-Suar (4 Mos 1,8, osv.). Senere blev denne plads indtaget af Jigal ben-Josef, stammens repræsentant blandt spejderne (4 Mos 13,7). Den fyrste, der blev valgt fra Issakar til at hjælpe med delingen af landet, var Paltiel ben-Azzan (4 Mos 34,26). Issakars placering ved den mærkelige ceremoni nær Sikem var på Gerizims bjerg, "for at velsigne folket" (5 Mos 27,12).

3. Stammens område:

Seksten byer i Issakar nævnes i Jos 19,17 ff, men de eneste angivelser af grænser er Tabor i nord og Jordan i øst. Andre stederfra slutter vi, at denne stammes område i nord grænsede op til Zebulon og Naftali (19,11.33); i vest til Manasse og muligvis Asher (17,10); og i syd til Manasse (17,11). Det synes ikke at have haft noget berøringspunkt med havet. Issakars del omfattede derfor Esdraelonsletten, Tabor, Morehøjen og skråningerne mod øst ned til Jordan. Fæstningerne langs slettens sydlige kant blev holdt af Manasse. Tola, en mand af Issakar, holdt Shamir, en fæstning i Efraims bjergland (Dom 10,1). Til Manasse blev Bet-Shean med dens "småbyer" givet (Jos 17,11). Der kan ikke trækkes nogen pålidelig linje for sydgrænsen. Det således angivne distrikt var lille; men det omfattede noget af det frugtbareste land i Israels land. Netop ved jordens rigdomme blev Issakar fristet. "Han så et hvilested, at det var godt, og landet, at det var dejligt; og han bøjede sin skulder for at bære og blev en tjener under pligtarbejde" (1 Mos 49,15). "Bjerget" i 5 Mos 33,19 kan muligvis være Tabor, hvor der højst sandsynligt var en gammel helligdom og et valfartssted. Dette ville bestemt være forbundet med et marked, hvor Issakar og Zebulon, de tilgrænsende stammer, kunne berige sig ved handel med pilgrimmene langvejsfra. Issakar deltog i kampen mod Sisera (Dom 5,15). Til Israel gav Issakar én dommer, Tola (Dom 10,1), og to konger, Ba'sha og hans søn (1 Kong 15,27, osv.).

4. Mænd af Issakar:

Om de 200 "hoveder" for mændene af Issakar, som kom til David i Hebron, siges det, at de var "mænd, som havde indsigt i tiderne, så de vidste, hvad Israel burde gøre" (1 Krøn 12,32). Ifølge Targum betød dette, at de vidste, hvordan man fastsatte solens og månens perioder, indskydelsen af måneder, datoerne for højtidelige fester, og at de kunne tolke tidernes tegn. En gruppe fra Issakar kom til fejringen af påsken, da den blev genoprettet af Hizkija (2 Krøn 30,18). Issakar får tildelt en del i Ezekiels ideale deling af landet (Ez 48,25); og han optræder også i listen i Åb (7,7).

(2) En korahitisk dørvogter, Obed-Edoms 7. søn (1 Krøn 26,5).

W. Ewing