Prætorianergarden

pre-to'-ri-an: "Mine lænker i Kristus er blevet kendt i hele paladset og alle andre steder" (Fil 1,13 King James Version). Dette vers oversættes i Revised Version (britisk og amerikansk): "Mine lænker blev i Kristus kendt i hele prætorianergarden og for alle de øvrige," og det er bemærkelsesværdigt.

1. Pretorium i Filipperbrevet--sædvanlig opfattelse:

Det har været almindeligt at forbinde ordene "soldaten, som bevogtede ham," ApG 28,16, med denne udtalelse i Fil 1,13, at apostlens lænker var kendt i hele pretoriet, og at forstå det sådan, at det første var årsagen til det sidste; at resultatet af, at Paulus i sin egen lejede bolig gjorde evangeliet kendt for de soldater, hvoraf han dag og nat var lænket ved håndleddet til én, var, at det blev kendt i hele prætorianerregimentet, at hans lænker blev båret for Kristi skyld, at det var for samvittighedens skyld, han led uretmæssigt, at han ikke var en forbryder, men Jesu Kristi fange. På denne måde ville evangeliet brede sig gennem hele prætorianergarden i dette regiments hovedkvarter, som lå i en fast lejr oprettet af Tiberius i Rom uden for Colline-porten, nordøst for byen. Dette vers ville også betyde, at evangeliet på samme måde var blevet forkyndt for de medlemmer af prætorianergarden, som gjorde tjeneste som kejserens livvagt, og som var indkvarteret i en af de bygninger, der stødte op til kejserens palads på Palatinerhøjen.

2. Lightfoot om fortolkninger:

Således gennemgår Lightfoot, idet han drøfter betydningen af udtrykket "i hele pretoriet" (Commentary on Philippians, 99 ff), de forskellige fortolkninger, som er blevet givet af ordet, og viser

(1) at der ikke findes noget eksempel på, at det betegner Neros palads på Palatinerhøjen;

(2) at der ikke er nogen hjemmel for den fortolkning, som ville lade det betyde prætorianerkasernen på Palatinerhøjen;

(3) at der heller ikke er nogen hjemmel for at lade det betyde prætorianerlejren uden for Roms mure. Med Lightfoots ord (anf. værk, 101): "Alle forsøg på at give `praetorium' en lokal betydning mislykkes således af mangel på bevis." Lightfoot forsvarer derfor fortolkningen "prætorianergarden", og Revised Version (britisk og amerikansk), citeret ovenfor, følger ham heri.

3. Mommsens og Ramsays opfattelse:

En af betydningerne af "praetorium" er et krigsråd, officererne, som mødtes i generalens telt (se PRAETORIUM). Lightfoot er meget bestemt i sin fortolkning af "praetorium" som prætorianerregimentet, de kejserlige garder, og han tilføjer: "i denne betydning og kun i denne kan det med sikkerhed hævdes, at apostlen dagligt ville høre ordet praetorium brugt," og at denne betydning i enhver henseende er passende. Men den anden betydning, skønt den ikke passer her, nemlig et krigsråd sammensat af officererne og deres general, ligger meget nærmere den betydning, som nu accepteres af sådanne autoriteter som Mommsen og Sir W.M. Ramsay, der hævder, at "praetorium" i dette sted betyder et råd, dog ikke et krigsråd, men domsrådet, kejserens appelret, hvor han blev bistået af sine juridiske bisiddere (se Mommsen, Berlin Akad. Sitzungsber., 1895, 501; Ramsay, Paul the Traveler and the Rein Citizen, 357; Workman, Persecution in the Early Church, 35). Over denne domstol præsiderede kejseren eller hans stedfortræder, præfekten for prætorianergarden, og sammen med ham sad tyve bisiddere udvalgt blandt senatorerne. Tidligere blev deres stemmer afgivet ved hemmelig afstemning, men Nero foretrak at modtage en skriftlig udtalelse fra hver enkelt og den næste dag selv afsige sin dom. Sådan, mener man nu, er det praetorium, som Paulus henviser til.

Betydningen af ordene "Mine lænker i Kristus er kendt i hele pretoriet" vil derfor være, at da Paulus skrev brevet til filipperne, var hans første romerske retssag allerede så langt fremskreden, at han havde kunnet gøre indtryk på sine dommere, de tyve bisiddere og deres præsident, med den kendsgerning, at han ikke var en forbryder, men at den eneste årsag til hans fængsling var hans troskab mod Kristus. Det var åbenbart for alle medlemmer af kejserens appelret, at Paulus udholdt sit lange fangenskab og led uretmæssigt, men kun for Jesu Kristi skyld.

4. Betydning for Paulus' fangenskab og retssag:

Man vil se, hvilken vigtig betydning denne forståelse af "praetorium" i dette sted har for spørgsmålet om den rækkefølge, hvori Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet og Filemonbrevet—brevene fra Paulus' fangenskab i Rom—blev skrevet. På grundlag af subjektive vidnesbyrd konkluderer Lightfoot, at Filipperbrevet er det tidligste af dem, idet han i høj grad bygger sin opfattelse på den lighed, der i mange enkeltheder findes mellem tanker og udtryk i Filipperbrevet og i Romerbrevet, således at Filipperbrevet så at sige bliver et forbindelsesled mellem Paulus' tidligere og senere breve. Se Lightfoot, Philippians, 42 f; han skriver: "Disse ligheder peger på en så tidlig datering af Filipperbrevet, som omstændighederne tillader," altså tidligere end Kolossenserbrevet og Efeserbrevet. Men Lightfoots argument sættes ud af kraft af det nye lys, der er blevet kastet over den virkelige betydning af "praetorium." Sir W.M. Ramsay (St. Paul the Traveler, 357) skriver: "Retssagen synes at have fundet sted hen imod slutningen af 61 e.Kr. Dens tidligste stadier var overstået, før Paulus skrev til filipperne, for han siger: `Det, der er sket med mig, er snarere blevet til fremgang for det gode budskab; således at mine lænker blev åbenbare i Kristus i hele Pretoriet og for alle de øvrige; og således at de fleste af brødrene i Herren, med tillid på grund af mine lænker, i endnu rigere mål vover at tale Guds ord uden frygt.' Dette sted er almindeligvis blevet misforstået og sat i forbindelse med fængselsperioden; og også her står vi i gæld til Mommsen for den rette fortolkning. Praetorium er hele den kreds af personer, der er knyttet til retsmødet, den øverste kejserlige domstol, uden tvivl i dette tilfælde præfekten eller begge præfekter for prætorianergarden, som repræsenterede kejseren i hans egenskab af retfærdighedens kilde, sammen med rettens bisiddere og høje embedsmænd. Kapitlets udtryk som helhed viser, at retssagen delvis er afsluttet, og at udfaldet indtil videre er så gunstigt, at brødrene får frimodighed ved succesen af Paulus' modige og frie forsvar og det stærke indtryk, som han tydeligvis gjorde på retten; men han selv, som er helt optaget af retssagen, er for øjeblikket forhindret i at prædike, sådan som han havde gjort, da han skrev til kolossenserne og til menighederne i Asien i almindelighed."

5. Betydning for brevets datering:

Således gør den korrekte betydning af "praetorium" os i stand til at fastsætte dateringen af Filipperbrevet som skrevet tæt ved afslutningen af Paulus' første romerske fangenskab. At denne slutning er rigtig, bekræftes af forskellige andre kendsgerninger, såsom hans løfte om at besøge denne by, og det forhold, at han i Fil 2,20 f i KJV siger om Timotheus: "Jeg har ingen ligesindet, som oprigtigt vil have omsorg for jeres tilstand. For alle søger deres eget, ikke det, der hører Jesus Kristus til." Vi kunne ikke forestille os, at Paulus skrev sådan, hvis Markus, Tykikos, Aristarkos og især Lukas havde været hos ham da; og dog ved vi (Kol 4,7; Kol 4,10; Kol 4,14), at hver og en af disse apostlens ledsagere var hos ham i Rom, da han skrev Kolossenserbrevet. De var tydeligvis, sammen med andre, blevet sendt på opgaver til Asien eller andre steder, så Paulus nu kun havde Timotheus som "ligesindet", da han skrev til Filippi.

Se PAULUS, APOSTLEN; FILIPPERBREVET.

Alle disse kendsgerninger og overvejelser bekræfter os i at acceptere betydningen af "praetorium" som kejserens øverste appeldomstol, for hvilken Paulus, da han skrev Filipperbrevet, havde ført sit forsvar på en sådan måde, at han gjorde et særdeles gunstigt indtryk, hvoraf han sluttede, at han snart kunne blive løsladt fra fængslet. Og hans løsladelse fulgte, som begivenhederne viste, kort efter.

John Rutherfurd