Sene

se'-ne (ceneh; Senna): Dette var navnet knyttet til den sydlige af de to store klipper, mellem hvilke Mikmas' kløft løb (1 Sam 14,4). Navnet betyder "akacie" og kan være givet den på grund af de tornebuske, der voksede på den. Josefus (BJ, V, ii, 1) nævner "tornesletten" nær Gabathsaul. Vi kan høre et ekko af det gamle navn i Wady Suweinit, "den lille tornebusks dal", det navn, som kløften kendes under i dag. Klippen må have stået på højre side af wadien; se Bozez. Conder giver en fremragende beskrivelse af stedet i Tent Work in Palestine, II, 112-14.

W. Ewing

sin'-u (gidh (Job 10,11, osv.)): Kroppens sener og senebånd kaldes gennemgående sådan (7 gange). "Derfor spiser Israels børn ikke hoftesenen, som ligger over hofteskålen, den dag i dag, fordi han rørte ved Jakobs hofteskål ved hoftesenen" (1 Mos 32,32). I den poetiske beskrivelse af Behemot (flodhesten) siges der: "Han bevæger sin hale som et cedertræ; senerne i hans lår er flettet sammen" (Job 40,17). Profeten Ezekiel så i sit syn (37,6.8), at de tørre knogler blev samlet, at de blev dækket med sener, kød og hud, og at de blev gjort levende ved Herrens ånd. I billedsprog sammenlignes den genstridiges nakke med en "jernsene" (Es 48,4). KJV's "mine sener får ingen hvile" (we`oreqay lo' yishkabhun, Job 30,17) er i Revised Version (British and American) blevet rettet til "de smerter, der gnaver i mig, får ingen hvile," men den tidligere gengivelse er bevaret i randnoten.

H. L. E. Luering