Shishak

shi'-shak (shishaq (1 Kong 14,25); Sousakeim):

1. Shishak, 952-930 f.Kr.:

Sheshonk eller Sheshenq I, som han kaldes på monumenterne, grundlæggeren af det 22. dynasti, var efter al sandsynlighed af libysk oprindelse. Det er muligt, at hans krav på tronen var sværdets ret, men det er mere sandsynligt, at han erhvervede den ved ægteskab med en prinsesse fra det foregående dynasti. Ved Pasebkhanu II's død, den sidste af kongerne i det 21. dynasti, 952 f.Kr., besteg Shishak tronen med en effektiv hær og et velfyldt skatkammer til sin rådighed. Han var en krigerisk fyrste og nærede drømme om herredømme i Asien.

2. Jeroboams beskytter:

Han havde ikke siddet længe på tronen, da Jeroboam, Nebats søn, af Efraims stamme, som Salomo havde forfremmet, men senere fik grund til at nære mistanke til, flygtede fra sin herskers mishag til Shishaks hof (1 Kong 11,26). Der blev Jeroboam indtil Salomos død, da han vendte tilbage til Kanaan, og da Rehabeam gav et utilfredsstillende svar på folkets krav om lettelse af deres byrder, stillede han sig i spidsen for de ti stammers oprør; over dem blev han valgt til konge med hovedstad i Sikem (1 Kong 12,25). Om der i det 21. dynasti ikke fandtes en eller anden form for egyptisk overhøjhed over Israels land, da Salomo giftede sig med Faraos datter og sammen med hende modtog Gezer som medgift, synes ikke klart fastslået. Det er imidlertid naturligt, at Jeroboams beskytter i modgangens tid skulle tage parti for ham mod Rehabeam, nu da riget var delt. Aktiv støtte til Jeroboam ville ligge i forlængelse af hans drømme om et østligt imperium.

3. Felttoget mod Syrien:

Så skete det i Rehabeams 5. år, at Shishak drog op mod Jerusalem med 1.200 vogne og 60.000 ryttere og et utalligt folk fra Egypten, libyerne, sukkiterne og etiopierne, og han indtog Judas befæstede byer og kom til Jerusalem. Ved profeten Shemajas forkyndelse angrede Rehabeam og hans folk, og Jerusalem blev reddet fra ødelæggelse, dog ikke fra plyndring eller fra trældom, for han blev Shishaks tjener (2 Krøn 12,8). Shishak tog skattene i Herrens hus og skattene i kongens hus og førte blandt det mest kostbare af byttet alle de guldskjolde bort, som Salomo havde lavet (1 Kong 14,25; 2 Krøn 12,1-9). Af Skriftens beretning fremgår det ikke, at de egyptiske styrker ved denne lejlighed besatte Israels land.

4. Shishaks optegnelse i Karnak:

Der findes imidlertid en bemærkelsesværdig samtidig optegnelse om felttoget, indgraveret på sydmuren af Amons tempel i Karnak af Shishak selv. Ikke alene er ekspeditionen nedskrevet, men der er også indgraveret en liste over distrikter og byer i Israels land, som ved Amon-Ra og gudinden fra Theben blev tilskrevet hans sejre. En række byer, der nævnes i Josvas Bog, er blevet identificeret; og blandt navnene på listen er Rabba, Ta'anak, Gibeon, Mahanajim, Bet-Horon og andre byer både i Israel og Juda. At navne på steder i Nordriget nævnes på listen, indebærer ikke, at Shishak havde rettet sine hære mod Jeroboam og plyndret hans områder. Det var skik i oldtiden, at en sejrrig monark blandt erobrede byer medtog ethvert sted, der betalte tribut eller var underlagt ham, hvad enten det var indtaget i krig eller ej; og det var tilstrækkelig grund for Shishak til at medtage disse israelitiske steder, at Jeroboam, som det synes sandsynligt, havde indbudt ham til at komme sig til hjælp. Blandt navnene på listen var "Jud-hamalek"--Yudhmalk på monumenterne--som man først mente repræsenterede Judas konge, med en figur, der blev antaget for at være Rehabeam. Da det imidlertid er et stednavn, anerkendes det nu som byen Yehudah, der tilhørte kongen. Ved Shishaks død overtog hans efterfølger en nominel overhøjhed over Kanaans land.

LITTERATUR.

Flinders Petrie, History of Egypt, III, 227 ff.; Maspero, Struggle of the Nations, 772 ff.; Nicol, Recent Archaeology and the Bible, 222-25.

T. Nicol