Sønderknust af hjertet

bro'-k'-n-har-ted (shabhar lebh; suntetrimmenoi ten kardian; Sl 69,20; Sl 69,21; Es 61,1; Luk 4,18 KJV; "af et sønderknust hjerte," Sl 34,18; "sønderknust i hjertet," Sl 147,3): Mennesker, der føler deres åndelige fallit og hjælpeløshed, og som længes efter Guds hjælp og frelse. Sådanne mennesker er i den rette tilstand til at blive mødt og velsignet af Gud. Sammenlign "med sønderknust ånd" (Sl 31,18; Es 66,2).