Sølv

sil'-ver (keceph; argurion, arguros): Sølv var kendt i de tidligste historiske tider. Eksempler på tidligt egyptisk og babylonisk sølvarbejde vidner om de gamle sølvsmedes dygtighed. I Israels land er der fundet sølvgenstande, som er ældre end hebræernes besættelse af landet. Dette metal blev brugt til at fremstille alle slags prydgenstande. I Gezers høj fandt man skåle, vaser, øser, hårnåle, ringe og armbånd af sølv. Ringene og indfatningerne til skarabæer eller segl var almindeligvis af dette metal. Første gang sølv nævnes i Bibelen er i 1 Mos 13,2, hvor der står, at Abraham var rig på kvæg, på sølv og guld. På den tid blev det almindeligt brugt som betalingsmiddel i form af barrer eller andre former. Mønter af dette metal hører en langt senere tid til (1 Mos 20,16; 1 Mos 23,15; 1 Mos 24,53; 1 Mos 37,28, osv.). Bytte blev samlet i sølv (Jos 6,19); tribut blev betalt i det samme (1 Kong 15,19). Det blev også brugt til smykker (1 Mos 44,2). Israels børn plyndrede systematisk egypterne for deres sølv før udvandringen (2 Mos 3,22; 2 Mos 11,2; 2 Mos 12,35, osv.). 2 Mos 20,23 antyder, at afgudsbilleder blev lavet af det. Det blev i stor udstrækning brugt i udstyret til tabernaklet (2 Mos 26) og senere til templet (2 Krøn 2).

Det er sandsynligt, at oldtidens forsyning af sølv kom fra Lilleasiens bjerge, hvor det stadig findes i rigelige mængder sammen med bly som sølvholdig blyglans og med kobbersulfid. Den tyrkiske regering udvinder dette sølv på andelsbasis sammen med de indfødte. Sinaihalvøen leverede sandsynligvis også noget sølv. Senere bragte fønikiske skibe mængder af det fra Grækenland og Spanien. De arabiske kilder er tvivlsomme (2 Krøn 9,14). Skønt sølv ikke let anløber i luften, ruster det stærkt i kalkstensjorden i Israels land og Syrien. Dette forklarer sandsynligvis delvis det lille antal genstande af dette metal, der er fundet. På stedet for de gamle juvelerbutikker i Tyrus fandt forfatteren genstande af guld, bronze, bly og jern, men ingen af sølv.

Billedligt:

At sølv skulle være som sten i Jerusalem (1 Kong 10,27) var et billede på stor overflod (sammenlign Job 3,15; Job 22,25; Job 27,16; også Es 60,17; Zak 9,3). Prøvelsen af menneskers hjerter blev sammenlignet med rensningen af sølv (Sl 66,10; Es 48,10). Jahves ord var så rene som sølv, der er renset syv gange (Sl 12,6). At vinde forstand er bedre end at vinde sølv (Ordsp 3,14; sammenlign Ordsp 8,19; Ordsp 10,20; Ordsp 16,16; Ordsp 22,1; Ordsp 25,11). Sølv, der er blevet til slagger, betegnede forfald (Es 1,22; Jer 6,30). Bryst og arme af sølv blev af Daniel tolket som det ringere kongerige, der skulle følge efter Nebukadnesars (Dan 2,32; Dan 2,39).

I Det Nye Testamente bør der især henvises til ApG 19,24; Jak 5,3; Åb 18,12.

James A. Patch