Soningssted

(Hebr. kapporeth, et “dække”; LXX. og N.T., hilasterion; Vulg., propitiatorium), dækket eller låget på pagtens ark (q.v.). Det var af akacietræ, overtrukket med guld, eller måske snarere en plade af massivt guld, 2 1/2 alen lang og 1 1/2 bred (2 Mos 25,17; 30,6; 31,7). Det sammenlignes med nådens trone (Hebr 9,5; Ef 2,6). Det allerhelligste kaldes “soningsstedets sted” (1 Krøn 28,11: 3 Mos 16,2).

Det er blevet formodet, at røgelseskarret (thumiaterion, der betyder “noget, der har med eller bruges ved afbrænding af røgelse”) nævnt i Hebr 9,4 var “soningsstedet”, hvor røgelsen blev brændt af ypperstepræsten på den store forsoningsdag, og på eller hen imod hvilket bukkens blod blev stænket (3 Mos 16,11-16; jf. 4 Mos 7,89 og 2 Mos 25,22).