Røgelse
På engelsk: Incense
En vellugtende blanding fremstillet ved “apotekerkunst”. Den bestod af fire ingredienser, der blev “stødt fint” (2 Mos 30,34-36). Det, som ikke var fremstillet på denne måde, blev kaldt “fremmed røgelse” (30,9). Den blev ofret sammen med hvert afgrødeoffer; desuden blev den dagligt ofret på guldalteret i det hellige rum, og på den store forsoningsdag blev den brændt af ypperstepræsten i det allerhelligste (30,7.8). Den var et symbol på bøn (Sl 141,1, 2; Åb 5,8; 8,3, 4).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).