Nådestolen

mur'-si-set (kapporeth; Det Nye Testamente hilasterion, Hebr 9,5): Navnet på låget eller dækket over pagtens ark (2 Mos 25,17, osv.). Det gammeltestamentlige udtryk betyder »dække«, dernæst, ligesom det nytestamentlige ord, »soningssted« (jf. kipper, »at dække skyld«, »at skaffe soning«). Arken indeholdt de to stentavler, som vidnede imod folkets synd. Offerblodet, der blev stænket på nådestolen på den store forsoningsdag, opfangede så at sige dette fordømmende vidnesbyrd og udvirkede forsoning mellem Gud og hans folk. Se soning; forsoningsdagen; soning; pagtens ark. I Rom 3,25 siges det, at Jesus er fremstillet som »en soning (bogstaveligt: »soningssted«) ved tro, i hans blod«, og dermed opfylder han nådestolens idé (jf. Hebr 9,5; Hebr 9,7; Hebr 9,11; Hebr 9,12, osv.).

W. Shaw Caldecott