Sorekdalen

so'-rek (nachal soreq, "dalen med den udsøgte (soreq) vinstok" (se VINE); sorech): "(Samson) elskede en kvinde i Sorekdalen, hvis navn var Delila" (Dom 16,4). Hieronymus (OS, 153 f, 6) nævner et Capharsorec, som lå nær Saraa (det gamle ZORA (se dette)); sidstnævnte er uden tvivl landsbyen Sura`h, højt oppe på de nordlige skråninger af den store Wady es Surar. Omtrent 3/4 mil vest for denne ligger Khurbet Surik, som bestemt er det sted, Hieronymus sigter til, og som muligvis markerer stedet for en ældre by, der gav navn til hele dalen. Denne dal er af betydning i den historiske geografi for Israels land, langt ud over hvad dens sparsomme omtale i Det Gamle Testamente skulle tilsige (HGHL, 218 ff). Wady es Surar er en udvidelse af kløften Wady Isma`in (som selv dannes ved sammenløbet af den store Wady Beit Chanineh, der udspringer nær Bereh, og Wady es Sikkeh, som afvander "Refaimsletten" nær Jerusalem). Jerusalem-Jaffa-jernbanen følger efter hinanden Wady es Surar, Wady Ismai`n og Wady es Sikkeh for at nå Jerusalems højland. Sorekdalen er et navn, som sandsynligvis kun hørte til den åbne, frugtbare dal, velegnet til vinmarker, som går gennem Shefela. Nu er den næsten helt overgivet til dyrkning af hvede, byg og majs (durra). Dalen går mellem den høje bakke Sara`h (Zora) mod nord og `Ain Shems (Bet-Shemesh) og Tibneh (Timna) mod syd. Når man står på ruinerne af Bet-Shemesh, kan man se det moderne jernbanetog sno sig milevidt op gennem dalen langs næsten netop den vej fra Ekron (nu `Akiv), ad hvilken det mærkelige syn af malkekøerne, der trak arken, kom (1 Sam 6,12). Meget sandsynligt var det i denne dal, filistrene blev besejret (1 Sam 7,5-14) (PEF, III, 53, Sh XVII).

E. W. G. Masterman